31. marts 2020
Politisk beslutning, truffet af et 16-15-flertal i december, koster skatteyderne fem millioner kroner, når pensionen tælles med.
Politisk beslutning, truffet af et 16-15-flertal i december, koster skatteyderne fem millioner kroner, når pensionen tælles med.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fritstillede direktører kan krydre milliongodtgørelse med stor pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritstillede direktører kan krydre milliongodtgørelse med stor pension
Opdateret 24. februar 2020 kl. 20:23
Slagelse - 22. februar 2020 kl. 11:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At skrælle et direktørlag væk i Slagelse Kommune huede ingenlunde den borgerlige fløj i Slagelse Byråd, da et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten - i alt 16 af 31 byrådsmedlemmer - i december besluttede at arbejde videre med to ledelsesniveauer: virksomheder, fagchefer og så en kommunaldirektør på toppen.

arrow Læs også: Svingdøren roterer flittigt i Slagelse: Farvel til endnu en chef

Det er derfor den vej, man går i Slagelse, og torsdag tog man det første skridt i retning af den nye hverdag. Rettere indgik man fratrædelsesaftaler med økonomi- og teknikdirektør Ole Kristensen og erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell, som på torsdag får lejlighed til at sige farvel.

Et faktum i hele omorganiseringen er, at eksempelvis centerchefer får nye titler, men hvem der i øvrigt kan beholde ansvaret for sit område, ventes klarlagt i planen. Samtidig er det en kendsgerning, at manøvren bliver dyrt lige nu og her.

Bare når der tænkes på de to fritstillede direktørers fratrædelsesaftaler, kan det konstateres, at et farvel til direktørlaget er en pebret fornøjelse for skatteyderne.

Rundt regnet fem millioner kroner

Således viser det sig, at det bliver en anelse dyrere end først antaget og beskrevet at komme af med to direktører, som allerede i 2019 kunne se deres jobmæssige levned krakelere. Her fremgik det nemlig i en åben dagsorden, at man arbejdede hen imod, at der slet ikke skulle være nogen direktører i fremtiden, hvilket derfor også blev politisk besluttet i december.

Aktindsigt, som Sjællandske har fået fredag, viser, at de to direktører selvfølgelig modtager deres vanlige pensionsbidrag frem til september. Mere præcist 20,17 procent af månedslønnen på 105.265 kroner for Lone Wenzells vedkommende og 109.885 kroner for Ole Kristensens. I sidstnævntes løn er der medregnet et tillæg for posten som vicekommunaldirektør.

Men også fratrædelsesgodtgørelsen svarende til ét års løn til dem hver udover tillæges de 20,17 procent. Dermed lander regningen for at skille sig af med de to direktører på fem millioner kroner, når pensionstillægget i godtgørelsen regnes med.

Et beløb, der ikke er andre til at betale end kommunens skatteydere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk