20. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friskoleleder: Misvisende rangliste over skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friskoleleder: Misvisende rangliste over skoler
Slagelse - 14. februar 2018 kl. 06:35
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er (mindst) to store problemer ved den ranglistning af kommunens skoler, som er blevet foretaget af den borgerlige tænketank Cepos, og omtalt i både Sjællandske og Søndagsavisen.

Det mener Patrizia Guastella Lindstrøm, skoleleder på Landsgrav Friskole og mor til to børn, der går på henholdsvis Hashøjskolen og Antvorskov Skole.

- For det første tages det for givet, at ranglisten er udtryk for en objektivt gyldig måling af skolernes kvalitet. For det andet slutter man, at alle skoler bør stræbe efter at placere sig højt på ranglisten, skriver Patrizia Guastella Lindstrøm i et langt skriftlig indlæg til Sjællandske.

Hun karakteriser omtalen af ranglisten i Sjællandske som neutral, men mener at omtalen i Søndagsavisen kalder på en kommentar.

- »Slagelse-skoler hænger med effekt« lød overskriften på den ene side, mens man på den anden kunne læse, hvordan kommunens topscorer Dyhrs Skole var nået frem til det gode resultat. Journalisten afsluttede med følgende pointe: »Det er at håbe, at Slagelses øvrige skoler og skolevæsen kan bruge ting herfra og tage ved lære af eksemplet«, skriver Landsgrav-skolelederen, der som nævnt ovenfor mener, at der er to store problemer med Søndagsavis-opslagets præmis og konklusion.

Patrizia Guastella Lindstrøm understreger, at det er godt, at skoler gensidigt kan inspirere hinanden.

Hun slår også fast, at »dette ikke er en historie om sure rønnebær, ej heller en underkendelse af de skoler, som ligger højt på Cepos' rangliste.«

Landsgrav ligger nummer 11 af 19 lokale skoler på årets liste.

Patrizia Lindstrøm gør opmærksom på, at skolen sidste år var nummer fem, og siger at små skoler typisk svinger mere fra år til år end større skoler.

Hun finder det også sympatisk nok, at man ikke kun sammenligner karakterer, men tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets statistik over skolernes undervisningseffekt.

- Det er dog ikke Undervisningsministeriet, som vælger at udfærdige en rangliste over skolerne. Det er Cepos, og her går det i mine øjne helt galt. Ranglisten tydeliggør nemlig ikke, at 85,7 procent af alle skoler sådan set ligger statistisk signifikant på sammenligneligt niveau med deres socioøkonomiske reference, skriver Patrizia Lindstrøm.

Hun mener, at konklusionen må være, at Cepos' rangliste i bedste fald er uanvendelig, og i værste fald misvisende.

Hun mener også, at andet end karakterer betyder noget for om ens barn klarer sig godt gennem uddannelsessystemet og gennem livet i det hele taget.

Der er også kritik af Cepos-undersøgelsen fra Peter Allerup, professor i pædagogisk sociologi.

- Kritikken bør rettes mod de fejlagtige statistiske beregninger, som fører til fortolkningen af de såkaldte skoleeffekter, skriver Peter Allerup i et indlæg i netmediet Altinget.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk