23. oktober 2018
Stranden er fin og ren - men tangen og alt det andet er blot smidt ud i vandet, hvor det - afhængig af vind- og strømforhold - kan drive i land igen.
gallery icon

Se billedserie

Stranden er fin og ren - men tangen og alt det andet er blot smidt ud i vandet, hvor det - afhængig af vind- og strømforhold - kan drive i land igen.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frem og tilbage: Tang fjernes fra stranden - og hældes ud igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frem og tilbage: Tang fjernes fra stranden - og hældes ud igen
Slagelse - 24. juli 2018 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det virker ærlig talt en smule besynderligt, at kommunen først fjerner en masse tang fra stranden - og bagefter smider det hele ud i vandet igen.

Det siger Anne Gyldenvang, som har et sommerhus ganske tæt på vandet i Stillinge Strand.

I lighed med de fleste andre strandgæster sætter hun stor pris på en ren og lækker strand, og Stillinge er da også en af de bedste i området.

- Stranden ser rigtig fin ud, når kommunen lige har været her, men det virker altså underligt, at de blot kører den indsamlede tang ud i vandet igen. Der går jo ikke ret lang tid, før tangen skyller op igen - og det gælder i øvrigt også alle de mange cigaretskodder, som maskinen også har indsamlet, siger hun.

Flere gange om ugen kører en specialkonstrueret traktor ud til de strande, som efter kommunens mening trænger til »en lille opfrisker«.

Traktoren er konstrueret således, at den river igennem de øverste cirka fem centimeter sand og indsamler tang, papir, glasskår, større sten - og ikke mindst cigaretskodder. Når grabben så er fuld, så kører traktoren et par hundrede meter væk - men kører så ud i vandet og dumper sin last.

- Resultat er, at stranden godt nok ser fin ud, men tangen driver jo ind igen. Og alt det andet - især cigaretskodder - driver også ind igen og lægger sig i vandkanten. Det er ærlig talt ikke særlig lækkert, mener Anne Gyldenvang.

Sjællandske kontaktede Slagelse Kommune, hvor driftplanlægger Torben Zinn medgav, at det ved første øjekast godt kunne se lidt molbo-agtig ud at samle tang m.m. for så at smide det ud i vandet igen:

- Det er jo en politisk beslutning, at der skal bruges en million kroner på at holde de mest populære strande rene. Og hvis alt det indsamlede skulle køres bort fra området, ville det blive langt dyrere, siger han.

- Men når tangen smides tilbage i vandet - vil den så ikke bare drive i land igen?

- Det kommer jo meget an på vind- og strømforholdene. Hvis der er meget kraftig pålandsvind, og der er meget tang, så bliver det faktisk kørt væk med en lastbil, siger Torben Zinn.

- Beboerne herude fortæller også, at der driver en masse cigaretskodder ind og lægger sig i vandkanten. Det er vel ikke meningen?

- Vi har vurderet, at i forhold til den tang, som vi fjerner, så udgør de øvrige ting - større sten, cigaretskodder og lignende - kun ganske få promille, siger Torben Zinn.

Han siger videre, at en tillægsgevinst ved at fjerne tangen er, at den irriterende strandmælde, der kan sprede sig eksplosivt, ikke længere har nogen vækstbetingelser og derfor ikke bliver noget problem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk