20. april 2019
Niels Pedersen ved receptionen sammen med barnebarnet Emma. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Niels Pedersen ved receptionen sammen med barnebarnet Emma. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand hyldet efter 31 år på posten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand hyldet efter 31 år på posten
Slagelse - 19. marts 2019 kl. 09:00
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Du har været en fantastisk motor, som har drevet Sørbymagle Hockeyklub frem.

Sådan lød det blandt andet fra næstformand Flemming Jørgensen, da der forleden var afskedsreception for Niels Pedersen, der har besluttet at stoppe som hockeyklubbens formand efter 31 år.

Tæt på 100 personer, blandt andet nuværende og tidligere medlemmer, repræsentanter fra andre afdelinger i idrætsforeningen og fra hockey klubber over hele landet, var mødt op i Sørbyhallen.

- Helt overvældende. Det blev en rigtig dejlig dag, som jeg aldrig vil glemme, siger Niels Pedersen efter receptionen.

Inden receptionen var han i forbindelse med generalforsamlingen blevet udnævnt til æresmedlem i Sørbymagle IF.

Her blev han blandt andet takket for arbejdet med kunstgræsbanen, for en flot gennemført Euroleaque i Sørbymagle og for flere danske mesterskaber til ungdom og seniorer.

- Du har flyttet Sørbymagle Hockey i din tid som formand, og samtidig har du været god til at fortælle historien om hockeyklubben, lød det blandt andet fra hovedformand Anders Sørensen, der også takkede Niels Pedersen for mange gode indspark i hovedbestyrelsen og for hockeyklubbens indsats i forbindelse med Sørby Marked.

Næstformand Flemming Jørgensen sagde i sin tale ved receptionen, at i starten af Niels Pedersens formands- tid fik holdene næsten altid klø, når de mødte de andre klubber.

Modet blev dog holdt oppe, ikke mindst på den årlige tur til Travemünde i pinsen, der var med til at skabe gode historier og sammenhold i klubben.

I 1989 vandt damerne så det danske mesterskab, hvilket kom som lidt af en overraskelse.

Flemming Jørgensen sagde videre, at Niels Pedersens formandsperiode havde været præget af, at der næsten hele tiden blev sat forskellige initiativer i gang. Såsom for eksempel en sommerlejr for unge hockeyspillere.

Næstformanden sagde også, at man næppe havde fået en kunstgræsbane i 2009 uden formandens engagement og gåpåmod.

To år senere, i 2011/12, blev Sørbys herrer danske mestre udendørs for første gang, hvilket Jørgensen karakteriserede som en enestående begivenhed.

Året efter blev holdet både mestre udendørs og indendørs.

I 2014 samledes spillere fra hele Europa så til turneringen Eurochallenge i Sørbymagle, og i 2017/18 blev Sørbys herrer så igen danske mestre i halhockey, nævnte Flemming Jørgensen, der sluttede at med at sørge for, at der blev råbt tre lange gange hurra for den afgående formand.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk