17. december 2017
Bygningsrapportens konklusion er klar: »Der bør ske en oprydning i selve beboelsen, så det massive rotteproblem kan minimeres og eventuel bringes til ophør.« Her ses husets køkken i stueetagen.
gallery icon

Se billedserie

Bygningsrapportens konklusion er klar: »Der bør ske en oprydning i selve beboelsen, så det massive rotteproblem kan minimeres og eventuel bringes til ophør.« Her ses husets køkken i stueetagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfærdelige billeder: Hus var rotterede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfærdelige billeder: Hus var rotterede
Slagelse - 29. november 2017 kl. 06:27
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naboer klagede over rotter i massevis. Rottefænger slog alarm. Et forfærdeligt syn mødte Slagelse kommune, da den undersøgte huset, hvor den mandlige beboer tilsyneladende havde fået lov til at leve i eget skidt og møg gennem lang tid.

»Overalt er der en meget skarp lugt af rotter og specielt urin. Gulvet er overvejende dækket med affald herunder gammelt madaffald nogen steder i op til 50-100 centimeters højde. Der er tydelig tegn på svamp og spore samt udtræk af fugt og sod fra den utætte skorsten. Køkken og bad/toilet samt stue er ufremkommelig grundet affald og effekter.«

Beskrivelserne findes i en bygningsrapport, som Sjællandske har fået aktindsigt i. Rapporten beskriver nøgternt de uhyrlige forhold, som et menneske har levet i gennem længere tid i dagens Danmark 2017. Ikke afsondret langt ude på landet men på Møllebjergvej i centrum af Korsør ikke langt fra Korsør Marina.

Den mandlige beboer efterlod sig de store affaldsmængder, da han forlod ejendommen 30. januar 2017. Efterfølgende konstaterede naboerne levende rotter i deres haver. Kommunen gav derfor ejeren et påbud om oprydning, men det efterkom han ikke. En rottefænger blev tilkaldt. Den 3. maj 2017 orienterede rottefængeren kommunen om stor aktivitet af rotter, der bogstavelig talt har omdannet huset fra 1904 med førstesal og kælder til en stor rotterede. I huset findes flere rottereder, som på lang afstand kan lugtets af andre rotter og derfor tiltrække dem.

Det skønnes, at de omkringliggende boliger med blandt andet børnefamilier på grund af de mange rotter er i sundhedsrisiko, da rotter kan bære på og udskille mikroorganismer, der kan smitte mennesker, hvis de indåndes.

Ved et tilsyn den 25. august 2017 med deltagelse af kommunen, rottefængeren og husets ejer blev det konstateret, at der intet var gjort. Der blev derfor iværksat en oprydning på ejerens regning, da det massive rotteproblem udgjorde et sundhedsmæssig risiko for naboerne, hedder det i bygningsrapporten.

Som lukket punkt på erhverv,- plan- og miljøudvalget blev det den 6, november 2017 besluttet at kondemnere ejendommen, så den ikke må bruges som menneskebolig, fordi den er sundhedsskadelig. Den endelige beslutning skal træffes af byrådet. Inden da er sagen i henhold til Forvaltningslovens § 19 sendt i partshøring, så ejeren har frist til den 30. november til at komme med indvendinger mod, at hans hus ikke længere må benyttes til beboelse.

Husets ejer bor i dag i en ældrebolig, hvor han bliver genoptrænet til at bruge en benprotese efter at have fået sat det ene ben af. Manden er i starten af 60erne. Han har meddelt Sjællandske, at han ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Det er derfor ikke muligt at fastlægge årsagen til, at han i længere tid fik lov til at leve under så uhumske forhold, at hans hus endte som en stor rotterede til fare for de nærmeste omgivelser.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk