20. juni 2019
- Vi går med for at få indflydelse, og har forhandlet os frem til at besætte formandsposten, siger formand for Slagelse Erhvervsråd, advokat Helge S. Poulsen. Foto: Peter Andersen
- Vi går med for at få indflydelse, og har forhandlet os frem til at besætte formandsposten, siger formand for Slagelse Erhvervsråd, advokat Helge S. Poulsen. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbrødring mellem borgmester og erhvervsråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrødring mellem borgmester og erhvervsråd
Slagelse - 25. maj 2018 kl. 07:57
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der har været en del kurrer på tråden mellem Slagelse Erhvervsråd og ikke mindst borgmester John Dyrby Paulsen (S) om sammensætningen af bestyrelsen for Slagelse Erhvervscenter.

arrow Læs også: Kold luft mellem borgmester og Slagelse Erhvervsråd

Erhvervsrådets formand, advokat Helge S. Poulsen, har tidligere meldt ud, at erhvervsrådet stærkt måtte overveje helt at lade være med at lade sig repræsentere i bestyrelsen.

Med den begrundelse, at rådet kun fik en enkelt repræsentant med, og ikke som ønsket (og bakket op af de borgerlige partier i byrådet), tre personer.

Men nu er skårene åbenbart blevet klinket. Det er sket på møder mellem borgmesteren og Helge S. Poulsen. Blandt andet i forbindelse med sidstnævntes fødselsdagsreception forleden.

- Vi har besluttet, at vi gerne vil være med og have indflydelse, frem for at stå udenfor. Og så har vi forhandlet os frem til, at Slagelse Erhvervsråds repræsentant skal besætte formandsposten i den nye bestyrelse, siger Helge S. Poulsen, der lægger vægt på, at det at have formandsposten kan have betydning for den retning, som kan lægges for bestyrelsens arbejde.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) er godt tilfreds med udgangen på sagen.

Han understreger dog, at det er byrådet, der som ene-ejer af erhvervscentret skal stå for udpegningen af formanden til bestyrelsen.

Ligesom det også er byrådet, der står for udpegningen af den øvrige bestyrelse.

- Vi fastholder vores kritik af bestyrelsens sammensætning, men har altså valgt at gå ind i den for at få indflydelse, siger Helge Poulsen, der som tidligere nævnt har kritiseret, at bestyrelsen efter hans opfattelse får en for stor overvægt at folk fra detailhandlen.

Fordi de tre erhvervsforeninger, der har mange detailhandlende som medlemmer, får hver en repræsentant, mens Slagelse Erhvervsråd, der repræsenterer en bredere gruppe af erhvervsfolk, kun får en enkelt repræsentant.

Helge Poulsen kunne ved redaktionens slutning endnu ikke oplyse navnet på Slagelse Erhvervsråds repræsentant, som altså efter alt at dømme bliver formand for Slagelse Erhvervscenters bestyrelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk