16. oktober 2019
Et palæstinensisk forældrepar skal onsdag for retten for vold mod fire af deres fem børn. Børnene blev fjernet under stort postyr tilbage i februar. Foto: Helge Wedel
Et palæstinensisk forældrepar skal onsdag for retten for vold mod fire af deres fem børn. Børnene blev fjernet under stort postyr tilbage i februar. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre fik tvangsfjernet børn under stort postyr: Nu tiltalt for vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre fik tvangsfjernet børn under stort postyr: Nu tiltalt for vold
Opdateret 18. september 2019 kl. 10:57
Slagelse - 18. september 2019 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tvangsfjernelsen af fire børn vakte i februar vrede på Motalavej i Korsør. En underretning få dage forinden om mistanke om vold i hjemmet fik Slagelse Kommune til at handle prompte, mens arabisk talende familiemedlemmer, venner og støtter ikke kunne finde meningen med, at børnene skulle væk.

arrow Læs også: Far og mor dømt for vold og medvirken: Slipper for fængsel og udvisning

Særligt den ældste i en søskendeflok på fem, en i dag 17-årig pige, stod uforstående over for kommunens ageren i forhold til hendes mindre søskende på 6, 10, 13 og 14 år.

- Vi har det så godt i vores familie, lød det til Sjællandske, som besøgte familien flere gange i løbet af de hektiske dage.

Det palæstinensiske forældrepar er ikke desto mindre nu havnet på anklagebænken. Den 50-årige mor og 47-årige far anklages således for vold efter straffelovens §244, stk. 2. Begge nægter sig skyldige.

Retssagen finder sted over to dage og begynder i dag onsdag. Dommen ventes at falde i morgen torsdag.

Det er specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Susanne Bluhm, der både skal føre sagen og i sin tid har skrevet det anklageskrift, der udover fængsel kan sende den 50-årige mor ud af landet. Der nedlægges påstand om udvisning for hendes, men ikke farens vedkommende.

Volden, politiet sigter forældreparret for, er angiveligt sket i gentagelsestilfælde. Ifølge anklageskriftet har faren slået fire af sine fem børn under fødderne med et bælte på flere tidspunkter i løbet af de seneste fire-fem år.

Straffeloven § 244
  • »Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.«

  • »Stk. 2. Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.«

Volden har således fundet sted fra 2015 til 2019, og moren har medvirket alle årene.

Sådan lyder det i hvert fald i anklagen, som blandt andet går på, at hun har slået sine børn med sko og været vidende om og dels overværet, at faren gjorde det samme - og mere til - uden dog at gribe ind.

Læs mere i Sjællandske onsdag.

arrow Voldstiltalte forældre nægter: - Vores børn lyver
19. september 2019 kl. 06:15 Opdateret: kl. 11:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk