19. juni 2018
På invitationerne til Det Martime Folkemøde står der »Mange maritime hilsner fra borgmester John Dyrby Slagelse Kommune, Per Hesselberg, chef for Flådestationen Korsør, forstander Gert Møller, Korsør ProduktionsHøjskole, Henrik Brodersen, formand for Korsør Havn, Henrik Hjort, sekretær Korsør Lystbådehavn, Flemming Erichsen, De Maritime Kulturdage, direktør Andreas Nordseth, Søfartsstyrelsen. Kontakt skal rettes Morten Nørup-Nielsen.« En hel del af netværket er til stede på dette billede, hvor tommelfingrene vendes op ad for, at alt er klart til det første maritime folkemøde i Danmark. Foto: Helge Wedel

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første maritime folkemøde klar med glade sømænd som trækplaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første maritime folkemøde klar med glade sømænd som trækplaster
Slagelse - 13. juni 2018 kl. 12:55
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alt er klar for det første maritime folkemøde nogensinde i Danmark. »De Glade Sømænd« og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) deltager.

Ideen om et Maritimt Folkemøde er et år gammel, når det første af slagsen nogensinde finder sted i forbindelse med De Maritime Kulturdage lørdag den 25. august i Korsør.

- Vi er ydmyge, så vi skal ikke sammenlignes med det bornholmske folkemøde, men omvendt sigter vi nationalt, fordi der er et meget stort potentiale i »Det Blå Danmark«, siger Gert Møller, forstander på Korsør Produktionshøjskole. Han og skolen er en del af det marititime netværk i Korsør, der med frivillighed og hårdt arbejde og på nærmest rekordtid har planlagt og er klar til at gennemføre det maritime folkemøde i forbindelse med De Maritime Kulturdage med forventelig 10.000 besøgende. Slagelse Kommune har bidraget med en medarbejder i skikkelse af konsulent Morten Nørup-Nielsen.

Havnedirektør Jimmi Jørgensen minder om, at det planlagte arbejde på Halsskovbroen med kun et spor åbent er planlagt til at være færdigt den 11. august, så trafikken ikke bryder sammen i Korsør, når det strømmer til med besøgende til maritime kulturdage og folkemøde.

Tre ministre var inviteret, men kun erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) havde tiden. Korsør Havn og De Maritime Kulturdage har sponsoreret med henholdsvis 25.000 kr. og 15.000 kr., mens Korsør Produktionshøjskole sørger for lyd og andre praktiske ting, så det er lykkedes at få de populære »De Glade Sømænd« til at spille og underholde. Det sker klokken 15.30 på skibet »Caroline S«, hvor også en af folkemødets fire debatter finder sted. To andre på Værftet og en på Flådestation Korsør. Hos sidstnævnte handler det om maritime uddannelser, og der indrettes en uddannelsesmarkedsplads, hvor uddannelsesinstitutioner med relation til de maritime uddannelser udstiller. På Solens Plads er der ligeledes markedsplads for firmaer med relation og salg af varer til det maritime.

De tre øvrige debatter har overskrifterne »Kyst, naturturisme og frivillighed«, »Historiske træskibe« og »Hvorfor det maritime follemøde?« Se også www.maritimfolkemøde.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk