23. januar 2021
Tre 8. klasser på Dyhrs Skole blev fredag sendt hjem - og de kan tidligst vende tilbage på onsdag, oplyser skoleleder Karin Tellerup. Arkivfoto
Tre 8. klasser på Dyhrs Skole blev fredag sendt hjem - og de kan tidligst vende tilbage på onsdag, oplyser skoleleder Karin Tellerup. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først blev tre 9. klasser sendt hjem - nu er det 8. klassernes tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først blev tre 9. klasser sendt hjem - nu er det 8. klassernes tur

Fredag formiddag blev alle elever fra tre 8. klasser på Dyhrs Skole sendt hjem, efter en elev var testet positiv for corona.

Slagelse - 28. november 2020 kl. 06:30
Af Kim Brandt

For to uger siden sendte Dyhrs Skole tre 9. klasser hjem, efter en elev var smittet med corona. Eleverne vendte dog tilbage igen den efterfølgende mandag, oplyser skoleleder Karin Tellerup.

- Til gengæld har vi så i dag (fredag, red.) måtte sende tre 8. klasser hjem, da en elev havde symptomer og blev testet positiv, fortæller hun.

Ganske som sidst foregik det hele uden nogen form for dramatik.

- Faktisk var der nogle af eleverne, som tidligere havde spøgt med, om ikke også de snart kunne blive sendt hjem - og det sker så nu, konstaterer skolelederen, som igennem hele coronaforløbet har fulgt og følger alle de retningslinjer, der løbende er givet fra regeringen, til punkt og prikke.

Dyhrs Skole har siden marts taget en lang række forholdsregler og prøvet at gøre skolen så sikker som muligt. Blandt andet er der indført en afstand på 1,3 meter imellem eleverne i klasserne, ligesom skolen har indført en stribe andre tiltag med det formål, at holde eleverne så adskilte som muligt.

- Og så har vi installeret 11 nye håndvaske, så alle har mulighed for at få vasket hænder ofte, fortæller hun.

Grunden til, at samtlige elever i 8. klasserne nu sendes hjem er, at de har haft fag sammen på tværs af klasserne - blandt andet idræt.

Mange skal kontaktes

Det er et større logistisk arbejde, der går i gang, når man som skoleleder sender en eller flere klasser hjem.

- Der er så mange mennesker, der skal have besked. Forældre, myndigheder og andre skoler. Det tager faktisk flere timer, oplyser hun.

Der er også i denne uge kommet nye regler for, hvor lang tid der skal gå, inden eleverne skal testes - og før de i givet fald kan vende tilbage til skolen.

- Nu skal man teste på 4. dagen, og det betyder så, at eleverne tidligst kan vende tilbage til skolen på onsdag, siger Karin Tellerup.

Corona eller ej går livet heldigvis videre på skolen, hvor det denne fredag også er store »klippe-klistre-dag«, hvor der skal klippes hjerter og laves julepynt.

- På mandag holder vi så adventsgudstjeneste, som er flyttet fra kirken til vores nye store hal, hvor der er langt bedre plads, og eleverne derfor kan sidde med den fornødne afstand, slutter skolelederen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk