24. oktober 2019
Medarbejderne på fødeafdelingen markerede et års-dagen med kagemand. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Medarbejderne på fødeafdelingen markerede et års-dagen med kagemand. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fødselar har bragt 2000 nye sjællændere til verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødselar har bragt 2000 nye sjællændere til verden
Slagelse - 18. maj 2019 kl. 12:36
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er sjældent, at det er etårs fødselsdage, der fejres på en fødeafdeling, men forleden var der både flag og kagemand på afdelingen, som for et år siden rykkede ind i den nye bygning på Fælledvej i Slagelse efter ni år i Næstved. Siden da har omkring 2000 nye sjællændere fra 12 kommuner sagt goddag til verden i de omgivelser, der ifølge personalet er helt i særklasse.

Afdelingens specialeansvarlige overlæge, Peter Egede Jensen, bor i Randers og søgte netop stillingen i Slagelse på grund af de nybyggede rammer, hvor alle funktioner i forbindelse med graviditet og fødsel er tænkt sammen. Jordemoderleder Maj-Britt Romme bor i Nordsjælland, og de to har adskillige kolleger på fødeafdelingen, som kommer fra såvel Jylland som København.

- Vi har nogle rammer, som gør, at vi kan trække folk herned. En tredjedel af basis-jordemodergruppen bor i København. Hvis man starter med at skabe rammerne for en god arbejdsplads, kan man virkelig rekruttere dygtigt personale, konstaterer Peter Egede Jensen.

- Én ting er, at kvinderne skal føde, men de skal også have en god oplevelse - også i graviditeten. Vi skal dyrke den gode graviditet, tilføjer han.

Maj-Britt Romme var også med i Næstved. Hun har deltaget i hele det forberedende arbejde, der gik forud for tilbageflytningen til nye rammer i Slagelse.

- Der har været et stort engagement fra alle faggrupper for at få overgangen til at glide bedst muligt. For langt det meste er det gået super godt, men der er rigtig meget tilpasning, og den proces er vi stadig i. Det er erfaring og træning, der skal til, og vi arbejder rigtig meget med tværfaglig teamtræning. Vi får gode tilbagemeldinger, men vi kan hele tiden blive bedre. Fødselsoplevelsen har betydning for, hvordan man starter sit familieliv, siger jordemoderlederen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk