28. juli 2021
Fredag er der koncert med Zididada i Christiansgade, og denne koncert følges op med flere i juli og august.
gallery icon

Se billedserie

Fredag er der koncert med Zididada i Christiansgade, og denne koncert følges op med flere i juli og august.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodbold suppleres med koncerter på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fodbold suppleres med koncerter på p-plads

Jan Marcher og John Nielsen fortsætter med storskærm og
supplerer nu med flere koncerter i juli og august på pladsen. Allerede fredag er der koncert med Zididada.

Slagelse - 24. juni 2021 kl. 10:23
Af Arne Svendsen

De har stået bag et par succesrige storskærms-arrangementer præget af rød-hvide farver på pladsen i Christiansgade, og nu vil de to lokale virksomhedsejere, Jan Marcher fra Show Tech og John Nielsen fra Team Sashi, noget mere.

- Vi er ved at planlægge seks til otte koncerter på pladsen i juli og august. Der bliver formentlig tale om nogle mindre koncerter i juli, noget i stil med de aflyste picnic-koncerter i anlægget, mens vi til august, når folk er tilbage fra ferie, planlægger koncerter med nogle større navne. Vi vil gerne skabe noget aktivitet i Slagelse og håber på opbakning, siger Jan Marcher.

Koncert fredag

Allerede her på fredag kan publikum få en forsmag på, hvad der er i vente.

Her er der nemlig arrangeret en koncert med Zididada.

Bandet går på scenen klokken 20 og spiller fra klokken 20-21.30.

Inden da er der dog allerede fra klokken 17.30 sørget for, at en DJ varmer op for at skabe en festlig stemning. Der er mulighed for at købe mad og drikke fra La Viva, der også vil levere mad og drikke ved de kommende koncert-arrangementer.

Efter koncerten fortsætter en DJ også med at spille musik frem til klokken 22.30.

Interesserede skal som sædvanlig gå ind på Dantelts Facebookside og købe billet. Prisen er 100 kroner og man skal fremvise coronapas ved indgangen.

Fodbold til 50 kroner

Lørdag er der så naturligvis storskærms-arrangement igen med Danmarks knockout-kamp mod Wales.

Efter to succesrige gratis arrangementer med først Danmark-Belgien og sidst Danmark-Rusland ser arrangørerne sig denne gang nødsaget til at opkræve 50 kroner for billetterne.

- Det gør vi, fordi vi har måttet konstatere, at en del folk bestilte de gratis billetter og efterfølgende ikke kom. Alligevel har vi måttet betale penge til rettigheds-haverne for alle bestilte billetter. Vi kommer ikke til at tjene penge på det, men vi har altså en del udgifter, som vi gerne vil have dækket lidt af, siger Jan Marcher.

Han glæder sig over, at Spar Nord har meldt sig på banen som sponsor til lørdagens kamp, hvor også Team Sashi er sponsor.

- Men vi kunne godt bruge noget mere opbakning, også fra kommunen, siger Jan Marcher, der videre oplyser, at man til lørdagens kamp vil fordoble kapaciteten omkring salg af mad og drikke, så man undgår for lange køer.

Han er klar til at følge op med flere storskærms-arrangementer, hvis Danmark går videre i turneringen.

Derimod vil han næppe satse på arrangementer med andre deltagende hold end Danmark.

- Det prøvede vi med kampen mellem Tyskland og Portugal, hvor der dog ikke var den store interesse for at møde frem. Det er den rød-hvide »feber«, som er den helt store drivkraft, siger Jan Marcher.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk