12. december 2019
En 44-årig mand sked højt og flot på politiets tegn om at stoppe. Manden, der er uden fast bopæl og indehaver af et alenlangt synderegister, er nu også sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven efter biljagt tirsdag eftermiddag.
En 44-årig mand sked højt og flot på politiets tegn om at stoppe. Manden, der er uden fast bopæl og indehaver af et alenlangt synderegister, er nu også sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven efter biljagt tirsdag eftermiddag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flugtbilist var undveget fra afsoning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flugtbilist var undveget fra afsoning
Opdateret 09. oktober 2019 kl. 13:34
Slagelse - 09. oktober 2019 kl. 11:02
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At det få sekunder efter politiets anvisning skulle gå over stok og sten, havde ordensmagten næppe regnet med, da en patrulje tirsdag eftermiddag eftersatte en mandlig bilist i Korsør.

Bilisten blæste på politiets tegn om, at han skulle standse øjeblikkeligt.

arrow Læs også: To er anholdt efter hæsblæsende biljagt

Der er tale om en 44-årig mand uden fast bopæl, men tilsyneladende med et længere generalieblad, der op til flere gange har været logerende på Hotel Gitterly.

Således var han også tirsdag undveget fra afsoning af en dom, erfarer Sjællandske, hvilket om muligt også er årsagen til, at han ikke mente, at politiet skulle have kløerne i ham uden kamp.

Det var, da manden kom kørende på Casper Brands Plads, at en patrulje fik færten af den 44-årige. Det var mere præcist klokken 17.30, hvor politiet gav tegn til, at bilisten skulle standse. Men i stedet fortsatte han.

Der blev desuden også trampet hårdere på pedalen, og flugtbilisten endte på et tidspunkt med snuden ind i en anden og parkeret bil i Nygade.

Men heller ikke det hindrede den tidligere straffede bilist i at fortsætte ad Tårnborgvej, hvor punktummet dog blev sat.

Det var her, flugten endte, og manden, der også havde kokain i lommerne, blev anholdt. Ved samme lejlighed blev en 40-årig lokal mand snuppet og sigtet for brugstyveri af den bil, der blev ført.

Det endte også med sigtelse efter lov om euforiserende stoffer. Overtrædelserne af færdselsloven er stadigvæk ved at blive talt sammen.

- Der vil blive rejst en længere række sigtelser i slipstrømmen af den biljagt her, lyder det fra politikommissær Jens Jedig Christiansen, leder af Lokal Efterforskning ved Slagelse Politi.

- Når man stikker af, øges hastigheden, og der bliver gjort hvad som helst for at slippe af med politiet. Bare her ligger der flere overtrædelser, tilføjer han.

Der blev både overhalet hasarderet, kørt over for rødt lys og lignende, hvilket undervejs fik trafikanter i nærheden til at springe for livet.

Og dem hører politiet i øvrigt enormt gerne fra.

Straffelovens § 252
  • Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

- Vi søger vidner, der har opholdt sig i området, mens alt det her fandt sted. Vi ser meget alvorligt på sådan noget, og er der borgere, som har været i området og har følt sig udsat for fare - ja, måske har de måtte bremse hårdt op i egen bil for ikke at blive ramt - så hører vi gerne fra dem, lyder det fra politiet.

Politiet kan kontaktes på 114 med henvisning til sagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk