21. juli 2019
Meget tyder på, at der alligevel kommer solcelleanlæg op på 12 kommunale bygninger, selv om det er blevet dyrere og mere besværligt. Foto: Lars Skov
Meget tyder på, at der alligevel kommer solcelleanlæg op på 12 kommunale bygninger, selv om det er blevet dyrere og mere besværligt. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov/Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal uden om borgmester for solcelleplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal uden om borgmester for solcelleplan
Opdateret 24. maj 2018 kl. 08:04
Slagelse - 24. maj 2018 kl. 06:29
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i april lød meldingen efter et møde i kommunens erhvervs- og teknikudvalg, at det stort anlagte solcelle-projekt i kommunen burde droppes.

arrow Læs også: Tvivl om solcelle-beslutning

Fordi det på grund af en række nye lovændringer var blevet mindre økonomisk fordelagtigt, ligesom det var blevet mere administrativt besværligt.

Men nu tyder alt på, at der vil være flertal for at fortsætte projektet.

Det sker, fordi Enhedslisten denne gang ikke vil stemme sammen med S, SF og LA's 15 mandater, når sagen skal til afgørelse i byrådet, men sammen med de borgerlige partier.

Dermed vipper flertallet.

- Vi går jo ind for at producere så meget grøn strøm som muligt, og så gør det ikke så meget, at tilbagebetalingstiden på projektet bliver lidt længere end først antaget, siger Enhedslistens enlige byrådsmedlem Thomas Clausen.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) havde hellere set en anden løsning, indrømmer han.

Med henvisning til, at solcelle-projektet jo er blevet mindre økonomisk fordelagtigt.

- Men jeg ved jo godt, at Enhedslisten går ind for så meget alternativ energi som muligt under alle omstændigheder, så fred med det, siger borgmesteren, der altså må konstatere, at han kommer i mindretal.

Thomas Clausen siger, at når projektet med tiden er blevet mindre rentabelt, så skyldes det jo, at kommunen har nølet i sagen.

Han siger videre, at solcelleprojektet jo er en del af budgetaftalen indgået i 2016.

- Her lovede vi Venstre at støtte centraliseringen af bygningsdriften mod til gengæld at få støtte til solcelle-projektet, siger Thomas Clausen.

V-gruppeformand Knud Vincents bekræfter denne aftale.

- På økonomiudvalgsmødet spurgte jeg Thomas Clausen, om han stadig lagde vægt på solcelle-projektet, og da det var tilfældet, står vi naturligvis ved den indgåede politiske aftale, siger Knud Vincents.

I april kom det frem, at solcelleprojektet ville blive 900.000 kroner dyrere end ventet, og forvaltningen blev bedt om at komme med alternativer.

De handler om at erstatte gasfyr med biopillefyr, nogle steder kombineret med varmepumper. Men alt tyder altså på, at et flertal fastholder solcellerne.

- Jeg forstår dog ikke, at Venstre vil være med til det her. Det er pengespild, når det er værst, siger Villum Christensen, der stadig har et håb om en anden udgang på sagen.

- Jeg arbejder med et projekt med varmepumper, som jeg håber at kunne finde flertal for, siger han.

arrow Solcelle-projekt er droppet
10. april 2018 kl. 07:17 Opdateret: kl. 15:48

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk