17. maj 2021
Weekenden har stået i forhandlingens tegn frem mod det kommende budgets førstebehandling mandag aften. 28 af 31 byrådsmedlemmer er med på skattestigning.
Weekenden har stået i forhandlingens tegn frem mod det kommende budgets førstebehandling mandag aften. 28 af 31 byrådsmedlemmer er med på skattestigning.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal på vej til at hæve skatten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal på vej til at hæve skatten
Slagelse - 18. september 2017 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal

Liberal Alliance forlod som ventet forhandlingslokalet, da borgmesterpartiet Venstre lørdag fremlagde budgetforslag med en skattestigning - hvilket ellers ikke er partiets politik.

Udover løsgænger Tonny Borgstrøm er Villum og Troels Christensen (LA) dog de eneste af 31 byrådsmedlemmer, som ikke fortsatte forhandlingerne, som har stået på i weekenden.

- Vi går fra forhandlingerne, da det står klart, at de tre store partier søger maksimal skattestigning, pointerer Villum Christensen, der her henviser til Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Han vil i stedet på aftenens byrådsmøde, hvor budgettets førstebehandling finder sted, fremlægge Liberal Alliances forslag til et budget, som ikke inkluderer en skattestigning, men i stedet skærer i eksempelvis administrationen.

- Vi skal af med nogle ledelseslag, sikre en større ansvarlighed, så der ikke bare »flyttes bunker«, og ansvaret forsvinder ned mellem stolene - og selvfølgelig gøre det frit for institutionerne, om de ønsker at fortsætte det bureaukratiske system med at oprette sager, når der skal skiftes et hængsel, lyder det fra Liberal Alliance, som i øvrigt bemærker, at Venstre bryder konstitueringsaftalen fra sidste valg, hvor det blev aftalt, at man skulle arbejde for en sænkning af skatten.

De øvrige partier, herunder SF, Enhedslisten og Fair Balance, er imidlertid stadig med.

Dermed tegner der sig et flertal for en skattestigning på omtrent 0,4 procentpoint. Det vil indbringe omtrent 45 millioner kroner i 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet lov til 0,5.

- Det er politikere, som tager ansvar, lyder det fra Stén Knuth, som har tre øvrige punkter, hvor han mener, der skal hentes penge til at dække budgetunderskuddet på 150 millioner kroner.

- Vi kommer også til at spare på driften, det vil sige servicen, ligesom vi kommer til at hjemtage de lån, vi kan. Samtidig lægger vi op til at skyde anlæg fra 2018 til 2019, lyder det fra borgmesteren.

Også Enhedslisten er stadigvæk med i forhandlingerne, trods partiet er imod en skattestigning.

- Men vi vil så indføre dækningsafgift, og det er også en slags skat. Og politik handler jo om at få så stor en indflydelse som muligt. Så hvis vi kan mødes på midten, hvor vi får noget af vores igennem, så er vi også ansvarlige nok til at tage ansvar den anden vej, fortæller byrådsmedlem Thomas Clausen (EL).

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk