19. marts 2019
»Kindtanden« har siden sin indvielse i 1950 været et vartegn for Korsør. Både by og bælt kan nydes fra toppen af det 30 meter høje betontårn.
gallery icon

Se billedserie

»Kindtanden« har siden sin indvielse i 1950 været et vartegn for Korsør. Både by og bælt kan nydes fra toppen af det 30 meter høje betontårn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere vil købe »Kindtanden«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere vil købe »Kindtanden«
Slagelse - 15. marts 2019 kl. 10:32
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er vandtårnet solgt? Det store banner er væk!

Nej, vandtårnet med kælenavnet »Kindtanden« er ikke solgt. Man kan byde på det frem til den 15. april klokken 12.00.

- Vi har pillet det syv gange fem meter store salgsbanner ned igen, da vi synes, at det blev for farligt med de kraftige blæsevejr, vi senest har oplevet. Vi var bange for at det skulle flyve ned og i værste fald ramme nogen, siger Kenneth Mahler Olsen, der er salgschef for erhverv hos RealMæglerne Jan Thanning ApS i Slagelse. Han har fået opgaven af vandtårnets ejer Slagelse Kommune med at søge at sælge »Kindtanden« som alternativ til, at kommunen løbende skal bruge penge på vedligeholdelse af det 30 meter høje betontårn med en 350 kubikmeter stor betonbeholder på toppen, hvortil der er 130 trin.

Det var i 1948, at Korsør Kommune udskrev en konkurrence om at få bygget et nyt vandtårn i udkanten af byen. Blandt 112 forslag vandt arkitekt E. Frandsen. »Kindtanden« blev indviet i februar 1950. Frem til 1980 var det fyldt med vand og i drift. Store kraftige pumper skaber i dag vandtrykket i vandhanerne, hvorfor landets vandtårne er gjort overflødige.

Kenneth Mahler Olsen oplyser til Sjællandske, at der har været stor køberinteresse for den noget specielle bygning med et tilhørende grundstykke på lidt over 10.000 kvadratmeter og inklusiv en bunker fra 2.verdenskrig.

- Jeg har haft flere fremvisninger for interesserede købere. Flere spørger ind til blandt andet bæreevne, siger Kenneth Mahler Olsen.

Han vil ikke oplyse, hvor mang bud der indtil nu er kommet, men han bruger dog udtrykket »kuverter«.

Bud skal afleveres i en kuvert, hvor den potentielle køber også skal redegøre for, hvad vandtårnet skal bruges til. Hertil skal der være en tidsplan for projektet.

Det påhviler også den kommende ejer at vedligeholde »Kindtanden«, der er bevaringsværdig, klasse 2.

Kenneth Mahler Olsen ønsker slet ikke at komme med noget som helst bud på, hvad en så speciel 30 meter høj betonkontruktion fra 1950 med enestående udsigt til Storebælt og skal koste, selv om ellers netop mæglergæt på ejendomme er tv-underholdning, der trækker mange seere til.

- Jeg vil slet ikke nævne nogen pris, for jeg må på ingen måde påvirke de mulige købere, der vælger at aflevere et bud, siger Kenneth Mahler Olsen.

Kommunen skal inden den 15. juli 2019 beslutte, om den vil takke ja til nogle af de afgivne bud og projekter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk