26. september 2021
Det er slet ikke sikkert, at der bliver fyldt op på kontorerne på for eksempel rådhuset fremover, selv om corona ikke længere er nogen hindring for det. Arkivfoto
Det er slet ikke sikkert, at der bliver fyldt op på kontorerne på for eksempel rådhuset fremover, selv om corona ikke længere er nogen hindring for det. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere kan fortsætte med hjemmearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere kan fortsætte med hjemmearbejde

Nu kan alle offentligt ansatte vende fysisk tilbage til deres arbejdsplads. I Slagelse Kommune er resten af året en forsøgsperiode, hvor kommunaldirektøren håber, at mange vil vælge at arbejde derhjemme.

Slagelse - 03. august 2021 kl. 06:02
Af Per Vagnsø

Fremtiden kan snildt byde på masser af hjemmearbejde for de ansatte i Slagelse Kommune, selv om alle offentligt ansatte nu må indfinde sig fysisk på deres arbejdsplads oven på corona-perioden.

Kommunaldirektør Frank E. Andersen håber, at en hel del medarbejdere fremdeles vil arbejde hjemme, og aftalen med hoved-medarbejderudvalget er, at muligheden for hjemmearbejde skal afprøves resten af året.

- Vi havde diskussionen før sommerferien og aftalte at bruge resten af året på at afprøve så meget hjemmearbejde som muligt. Opfordringen lyder: Lad dem, der vil, arbejde hjemme. Brug det nu så meget, som I kan med de erfaringer, I har fra coronatiden, men MED-systemet og lederne skal være enige. Efter nytår skal vi så se, hvad vi har lært, siger Frank E. Andersen.

Han regner med, at alle møder fysisk på deres arbejdsplads, når sommerferien er forbi, og så kan hver enkelt afdeling aftale, hvor og hvornår hjemmearbejde kan lade sig gøre samt få et overblik over, hvor mange der er interesserede i det.

Fire-dages uge også OK

- Jeg tror, alle medarbejdere vender tilbage efter ferien, men jeg tror ikke, de er på arbejdspladsen hele den første uge. Der er plusser og minus'er ved hjemmearbejde, og det er ikke så let at lave benhårde retningslinjer. Vi er nødt til nogle gange at prøve os frem, men det er vigtigt med større frihedsgrader, og jeg har heller ikke noget imod, at nogle har fire-dages arbejdsuge, siger kommunaldirektøren.

Han mener, at hjemmearbejde er en del af et moderne arbejdsliv, og så ser han den ekstra fordel ved det, at det vil gøre det lettere både at rekruttere og fastholde medarbejdere. Ikke mindst når det gælder medarbejdere fra for eksempel København, som ikke behøver at se transporttid som et problem.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk