30. november 2020
Det var her på Tårnborgvej, at en kvinde fjernede en mursten i væggen og herefter anbragte aflytningsudstyr vendt mod sin nabo Finn Petersen, som hun mistænkte for at holde den forsvundne Emilie Meng fanget. Foto: Helge Wedel
Det var her på Tårnborgvej, at en kvinde fjernede en mursten i væggen og herefter anbragte aflytningsudstyr vendt mod sin nabo Finn Petersen, som hun mistænkte for at holde den forsvundne Emilie Meng fanget. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjernede mursten i væg for at aflytte nabo om Emilie Mengs forsvinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjernede mursten i væg for at aflytte nabo om Emilie Mengs forsvinden
Slagelse - 04. april 2018 kl. 06:14
Af Arne Svendsen

- Det er efter min opfatttelse et klart brud på straffelovens bestemmelser om fredskrænkelse, når man aflytter sin nabo på den måde. Så jeg er uforstående overfor, at politiet efter halvandet år har valgt at stoppe efterforskningen i sagen.

arrow Læs også: Emilie Meng-sagen: Tiden arbejder imod en opklaring

Det siger advokat Steen Djurtoft, som er advokat for Finn Petersen, hvis hjem på Tårnborgvej i Korsør blev ransaget hele fem gange tilbage i oktober 2016 i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden .

Årsagen til ransagningerne var nogle lydfiler, som en kvinde i nabohuset havde optaget. På optagelserne blev der angiveligt talt med den forsvundne Emilie Meng, men det viste sig senere, at der kun kunne høres støj, formentlig fra gaden, på optagelserne.

Steen Djurtoft meldte i oktober 2016 kvinden til politiet for overtrædelse af straffelovens paragraf om fredskrænkelse.

Efter halvandet års sagsbehandling kom der så for kort tid siden et brev til Finn Petersen, hvor specialanklager Susanne Bluhm meddelte, at hun havde besluttet at standse efterforskningen i sagen. Med den begrundelse, at en fortsat efterforskning efter specialanklagerens vurdering ikke ville føre til en sigtelse og senere en straf.

Advokat Steen Djurtoft er dog uenig. Han oplyser, at han derfor er ved at få sagen indbragt for Statsadvokaten for Sjælland.

Kvinden bor i et hus, der er sammenbygget med det Finn Petersen bor i. Det fremgår af brevet, at kvinden har fjernet en mursten i væggen inde hos sig selv, hvorefter hun har placeret et optageapparat i hulmuren ind mod Finn Petersen.

Susanne Bluhm har dog i sit afslag lagt vægt på, at der rent fysisk ikke har været skabt adgang fra kvindens hjem til Finn Petersens.

Hun har også lagt vægt på, at der ikke er foretaget optagelser af samtaler fra Finn Petersens hus, idet man på optagelserne alene kan høre støj.

Hun skriver videre, at hun ved vurderingen desuden har lagt vægt på, at kvinden på dette tidspunkt - uberettiget - troede, at Emilie Meng, befandt sig i huset.

- Formålet med at forsøge at optage lyde fra Deres bopæl må antages alene at være, at konstatere/bevise dette i et forsøg på at finde Emilie Meng, skriver Susanne Bluhm, der derfor ikke finder, at kvinden har haft forsæt til at optage samtaler i enrum, som er omfattet af beskyttelseshensynet i straffelovens paragraf 263 stk. 1 nr. 3.

Hun mener endelig, at skulle man lægge til grund, at kvinden har haft forsæt til at optage samtaler i enrum, er det hendes opfattelse, at der foreligger en nødretslignende situation, der ville medføre strafbortfald.

arrow Politidirektør efter fire år: Vi har stadig håb i Emilie-sag
10. juli 2020 kl. 05:36 Opdateret: kl. 21:07
arrow Emilie Meng-sagen: Mand tiltalt for ulovlig aflytning
07. januar 2019 kl. 19:26 Opdateret: kl. 19:39
arrow Oprejsning i Emilie-sag efter fem ransagninger
13. december 2018 kl. 18:40 Opdateret: kl. 18:40
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk