Se billedserie
Send til din ven.
Artiklen: Fjerkræ-formand efter masseaflivning: - Store kalkunbesætninger er problematiske
Kalkun-besætninger er generelt meget udsatte for fugleinfluenza, fortæller Finn Jensen fra foreningen »Frit fjerkræ«.
Det er ikke overraskende, at det nu er kalkunbesætninger, der rammes af fugleinfluenza.
- Tal fra EFSA (den europæiske fødevareautoritet) viser, at kalkuner er meget udsatte, oplyser Finn Jensen, der er formand for foreningen »Frit fjerkræ«.
Han nævner en videnskabelige rapport over udbrud fra december 2020 til februar 2021, hvor det er opgjort, at ud af 126 udbrud i EU, så stammer de 49 udbrud fra i kalkun-besætninger. Det er 39 procent af alle udbrud.
- Samme mønster var der også sidst, der var udbrud i 2016 og 17, fortæller Finn Jensen.
Et eksempel fra den tyske delstat, Niedersachsen, hvor landkreds Cloppenburg har rigtig mange kalkun- og andre fjerkræbesætninger. Det er et område, der er lidt større end Lolland, og de har indtil nu haft 28 besætninger ramt af fugleinfluenza. I alt er 417.200 fugle aflivet - heraf 328.300 kalkuner, 71.900 høns og 17.000 ænder.
Igen en massiv overvægt af kalkunbesætninger.
- Som det fremgår af kortet, så ligger de store, intensive kalkunbesætninger tæt på Sydsjælland, og der er en stor risiko for at smitte hinanden og videre til omgivelserne, anfører Finn Jensen.
- Det er videnskabeligt påvist, at den højpatogene fugleinfluenza, vi er ramt af i øjeblikket, stammer fra de store, intensive fjerkræbedrifter (som kalkunbesætningerne ved Skælskør), hvor den ufarlige, lavpatogene fugleinfluenza kommer ind og muterer til den højpatogene variant, der slår mange fugle ihjel. Derfra undslipper den og smitter vilde fugle, der sammen med mennesker og transport af fugle bringer den rundt, forklarer Finn Jensen.
Den danske Fødevarestyrelse og fjerkræerhvervet har været gode til at gøre opmærksom på, at det er vilde trækfugle, der har bragt fugleinfluenzaen til Europa fra Rusland og Kasakhstan.
- Det er også korrekt, men Fødevarestyrelsen fortæller IKKE, at den højpatogene fugleinfluenza oprindeligt stammer fra den intensive fjerkræproduktion. Derfor er spørgsmålet, om vi tør risikere at fortsætte de store, intensive fjerkræbesætninger, som giver den højpatogene fugleinfluenza, spørger Finn Jensen.
Det er det tyske selskab APM (Altmärkische Putenmastgesellschaft GmbH), som driver kalkunfarmen på Visbjergvej ved Skælskør - samt en række andre kalkunfarme på Sydsjælland og i Tyskland. Den danske afdeling blev stiftet i 1. oktober 2003.
Kalkun-eventyret i Danmark blev i sin tid startet af Harboefarm i Skælskør med direktør Bernd Griese i spidsen. Harboe trak sig officielt ud af kalkunbranchen i 2011, men ejer fortsat de bygninger, som APM benytter i dag.
Sjællandske forsøgte torsdag at få en kommentar fra det tyske selskab APM, der har en dansk afdeling i den sønderjyske by Vonge.
Bestyrelsesmedlem og økonomiansvarlig Marianne Dorscheus Nymann havde dog ikke mange kommentarer til den aktuelle situation på Visbjerggård i Skælskør:
- Jeg kan godt forstå, at du ringer. Men jeg har desværre ikke mulighed for at svare på spørgsmål i den forbindelse. Jeg kan kun sige, at vi har et rigtig godt samarbejde med Fødevarestyrelsen, siger hun til avisen.
Sjællandske har også stillet en række skriftlige spørgsmål til Fødevarestyrelsen, som dog ikke er vendt tilbage inden avisens deadline.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
