17. november 2019
En 48-årig mand blev en fredag eftermiddag i maj gennembanket i fuld offentlighed. I dag tiltales fire personer for brutal vold.
En 48-årig mand blev en fredag eftermiddag i maj gennembanket i fuld offentlighed. I dag tiltales fire personer for brutal vold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire tiltalt for at banke hjemløs: - Vi er kommet for at slå dig ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire tiltalt for at banke hjemløs: - Vi er kommet for at slå dig ihjel
Slagelse - 13. august 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En batalje i miljøet omkring Kirkens Korshærs lokaler i Korsør midtby resulterede den 29. maj i tumult foran Rema 1000 på Skovvej i Korsør.

arrow Læs også: Voldsmænd ryger et halvt år i fængsel for at tæve hjemløs

Fire voldsmænd, hvoraf to blev fængslet efter et grundlovsforhør dagen efter, bankede her en hjemløs til ukendelighed. Ifølge anklageskriftet, som sender dem på anklagebænken ved Retten i Næstved tirsdag, var målet at tage det 48-årige offer af dage.

- Vi er kommet for at slå dig ihjel, lød det angiveligt fra en 51-årig mand, da han sammen med de øvrige medtiltalte troppede op på parkeringspladsen foran Rema 1000 for at skaffe den 48-årige »af vejen« på foranledning af en anden og 52-årig tiltalt, som i nærheden af Kirkens Korshær i Brogade opfordrede de øvrige til nærmest at tage livet af manden.

Sidstnævnte havde desuden også en rolle på selve gerningsstedet, hvor han skubbede tilskuere og personer, der ville stoppe voldshandlingen, væk, så den 48-årige kunne få »som fortjent«.

De fire mænd tiltales efter straffelovens paragraf 245 omhandlende vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, ligesom den førnævnte 52-årige herudover anklages for trusler efter straffeloven.

Alle risikerer fængselsstraffe for volden, som ifølge anklagemyndigheden var aftalt på forhånd. Den 52-årige betalte sågar en taxa for at køre voldsmændene til Rema 1000 fra midtbyen, hvor de ellers holdt til.

Hvad voldshandlingen skyldes, er endnu uvist. Kilder fortæller imidlertid til Sjællandske, at den 48-årige til en vis grad har opildnet en række øvrige hjemløse, fordi den pågældende har teet sig ved Kirkens Korshær, blandt andet ved at kaste med borde, stole og andet inventar.

Manden pådrog sig flere skader og frakturer i ansigtet.

Dommen falder på torsdag.

arrow To mænd fængslet efter overfald på hjemløs
30. maj 2019 kl. 17:55 Opdateret: kl. 20:01
arrow To anholdt for overfald på hjemløs
30. maj 2019 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:50
arrow Hjemløs fik tæsk for hærværk
29. maj 2019 kl. 16:21 Opdateret: kl. 19:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk