1. december 2020
Det gode skib M/S Hanne Berit lægger til kaj efter lørdagens fisketur.
gallery icon

Se billedserie

Det gode skib M/S Hanne Berit lægger til kaj efter lørdagens fisketur.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fin fangst på M/S Hanne Berit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fin fangst på M/S Hanne Berit
Slagelse - 24. maj 2020 kl. 07:00
Af Kim Brandt

Klokken er 13 lørdag eftermiddag ved Føtex-kajen i Korsør. I horisonten skimtes det blå skib, som bærer navnet M/S Hanne Berit. Hun er en god årgang 1945, som har set lidt af hvert gennem tiden. Denne lørdag har hun besøgt området nord for Halsskov Havn med en håndfuld lystfiskere, der steg ombord fem timer tidligere.

Modsat sidste weekend har vejret artet sig med kun lidt vind, og det gør alt andet lige turen mere behagelig - især for »landkrabberne«.

- Det har været en fin tur, fortæller Stefan Rothmann, som er PR-mand på lystfiskerfartøjet.

Det er ham, som passer hjemmeside og Facebook-siden, hvor interesserede kan tilmelde sig turene.

Der kan i alt være 33 personer ombord, men i disse corona-tider har antallet været kraftigt beskåret. I dag er der vel omkring otte lystfiskere ombord.

- Fra den første juni har vi fået lov til at sætte antallet op til en 20-25 stykker, fortæller skipper Kim Høst.

Også her har corona-situationen kostet dyrt på bundlinjen.

- Jeg vil anslå, jeg har tabt mellem 50- og 60.000 kroner, og jeg kan ikke få del i nogen hjælpepakker, siger han.

Derfor håber han også, at de sidste restriktioner snart ophæves, så forretningen atter kan løbe rundt.

Avisens udsendte bliver inviteret på en kop kaffe nede i kahytten, hvor der er overraskende god plads.

Her fortæller skipperen Kim og Stefan lidt om fremtidsplanerne.

- Det er ikke noget, som er endelig besluttet endnu. Men vi har talt med borgmester John Dyrby Paulsen om muligheden for at arrangere nogle særlige korte ture for børn og unge hen over sommeren, når corona-situationen forhåbentlig letter.

I stedet for fem timer kunne det være to-tre timer og til en særlig pris.

- Det kunne jo være en måde at indhente noget af det tabte på, siger skipperen.

Han nævner særlige ture, som er tilrettelagt SFO-børnene, ungdomsklubber og lignende.

- Det kunne også være et tilbud til unge fra Motalavej eller Nordbyen i Slagelse - ja, til alle, som kunne tænke sig at prøve at fiske, uden først at skulle investere en formue i udstyr, indskyder Stefan.

Det er nemlig muligt at leje alt det nødvendige udstyr på båden, og den erfarne besætning kan hurtigt få en nybegynder til at virke næsten professionel.

Den 5. juni arrangerer M/S Hanne Berit en særlig »Fars Dag-tur«, hvor far og et barn under 15 år kan komme med til en reduceret pris.

Hvis du vil vide mere om lystfiskerturene, så besøg www.hanneberit.com eller »Lystfiskerkutteren Hanne Berit, Korsør« på Facebook.

Her kan du også se, hvornår næste tur finder sted. Endelig kan man ringe på telefon 5378-3040.

- Vi har et motto, der siger: Hvis du kommer med det vejr og vind, vi skal bruge, skal vi nok give dig de fisk, du skal bruge, slutter besætningen muntert.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk