19. september 2018
- Goddag, hr. hest, lød det forsigtigt fra den lille pige, mens den unge mand ser en anelse bekymret ud.
gallery icon

Se billedserie

- Goddag, hr. hest, lød det forsigtigt fra den lille pige, mens den unge mand ser en anelse bekymret ud.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festuge-start med Dyrenes Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festuge-start med Dyrenes Dag
Slagelse - 24. juni 2018 kl. 16:40
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er man allergisk over for dyr, så var Slagelse Lystanlæg nok det sidste sted, man skulle opholde sig søndag. Her var nemlig i hundredvis af herlige dyr, hvoraf hunde var i klart overtal. Det var tydeligt, at ejerne havde gjort lidt ekstra ud af deres bedste venner - hundene var rolige, velfriserede og viste sig fra deres absolut bedste side. Naturligvis blev der gøet, bjæffet og sniffet, men det var forbavsende få gange, hvor hundene blev aggressive eller nervøse og knurrede af de andre hunde.

Tværtimod så det ud som om, det var en stor familiefest for store og små firbenede.

Nu var der også andre dyr end hunde: Heste i alle størrelser - fra de helt små mini'er til de store friser-heste, der var får, geder, kaniner m.m. Og så var der to-benede repræsentanter fra lokale dyreklinikker, hvor man kunne stille spørgsmål og få gode råd, der var masser af foder, legetøj og andre tilbud fra de lokale dyreforretninger.

Men inden dyrene tog al fokus, så var der også lige den officielle indvielse af Slagelse Festuge, som blandt andre borgmester John Dyrby Paulsen (S) stod for:

- Jeg har glædet mig rigtig meget til at åbne Slagelse Festuge. Festugen er for mig et af »flagskibene« i den måde, vi møder hinanden på i Slagelse Kommune. Et arrangement, som andre ser op til og lader sig inspirere af, sagde han.

På dette tidspunkt - søndag klokken 10.15 - var der allerede fyldt godt op i anlægget. Forsigtigt anslået et par tusinde mennesker, hvoraf mange havde deres egne kæledyr med.

- Programmet i år er fantastisk. Bare det at gå en tur i anlægget i dag viser jo noget om den opbakning, glæde og energi, der lægges i festugen. Det er her, hvor vi viser, at Slagelse kan noget ekstraordinært, når vi mødes og fester i det fællesskab, Slagelse Festuge skaber. Vi viser, vi har det godt med hinanden, understregede borgmesteren, der heller ikke glemte at anerkende de mange frivillige:

- Festugen kommer ikke af sig selv. Der er et stort antal frivillige og sponsorer, som hjælper til med at få det hele til at hænge sammen - og tusind tak for det, sagde borgmesteren, som herefter erklærede Slagelse Festuge for åben.

Han gav ordet til formand for fritids- og kulturudvalget, Jørgen Andersen (S), som bl.a. glædede sig over det store og varierede festugeprogram, som også indeholder en masse sportslige aktiviteter.

Og endelig kunne formand for Slagelse Festuge, Jette Kjerulff, byde velkommen en festuge, som er nummer 18 i rækken:

- Husk, at festugen er din, min og vores. Giv et smil til de mange frivillige, som går rundt med festuge t-shirts, og støt op ved at købe mad og drikke i boderne, så giver vi noget tilbage til dem også. Tak for ordet - og rigtig god festuge 2018, sagde formanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk