26. november 2020
Skælskør Marinegarde kan i år fejre musikkorpset 50 års jubilæum. En fejring som også byens borgere får gavn af ved blandt andet en musikfestival i Borreby Teater. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Skælskør Marinegarde kan i år fejre musikkorpset 50 års jubilæum. En fejring som også byens borgere får gavn af ved blandt andet en musikfestival i Borreby Teater. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejring af fem årtier med musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejring af fem årtier med musik
Slagelse - 05. marts 2020 kl. 11:14
Af Solveig Hansen

Det hele begyndte tilbage i 1970 - nærmere bestemt den 3. september på initiativ af komiteen for Børnefugleskydningen i Skælskør, og lige siden har lokale og engagerede gardere på skift gjort Skælskør Marinegarde til en beskattet og uundværlig del af byens dna.

De fem årtier har budt på både op- og nedture, men efter at have være på banen i fem årtier, har korpset for længst bevist både sit værd og sit formål: At skabe musikinteresse og et godt kammeratskab imellem de deltagende børn og unge mennesker.

I dag udgøres Skælskør Marinegarde af cirka 30 børn og unge, en engageret bestyrelse med Jeanette Vinholt Olsen i spidsen som formand samt foreningen Marinegardens Venner, der sørger for både moralsk og økonomisk opbakning i den udstrækning, det er muligt.

Flere korps til byen

- Indtil videre ved vi, at der kommer i hvert fald seks andre korps til byen, og vi håber på et par stykker mere, siger Amalie Boesgaard Kristensen, der er medlem af bestyrelsen og med til at arrangere den forestående fejring af Skælskør Marinegarde, der kommer til at foregå lørdag den 5. september.

- De mange korps kommer til at gå gennem byen med ti minutters mellemrum fra Eggeslevmagle Skole, gennem Algade og ned til havnen, siger Amalie Boesgaard Kristensen, der håber, at mange vil bakke op som publikum langs med ruten, hvor flere korps også vil gøre stop ved Svanetorvet for at give en smagsprøve på deres kunnen.

Skælskør Marinegarde vil være »rosinen i pølseenden« i det mangfoldige optog af musikkorps, og der er lagt op til, at bymidten i dagens anledning vil iklæde sig marinegardens farver, som er blå, hvid og guld.

Stor musikfestival

Når alle musikkorps er nået ned til havnen, vil de mange gardere blive kørt til Borreby Herreborg med veteranbusser, hvor de om eftermiddagen giver koncert i Borreby Teater.

Og alle publikummer, der har lyst til at tage del i eftermiddagens musikfestival, der begynder klokken 13, har mulighed for at tage turen med til Borreby tur/retur.

- I tiden fra alle musikkorps er nået ned til havnen, hvor de bliver kørt til Borreby, holder vi reception i Det Røde Pakhus fra klokken 11.30 til klokken 12.30, hvor vi håber, at rigtig mange vil kigge forbi, inden de kører med til Borreby, siger Amalie Boesgaard Kristensen.

Musikfestivalen vil takket være de mange forskellige korps og musikgenrer ifølge Amalie Boesgaard Kristensen blive en både festlig og hel unik oplevelse.

Køb et skrabelod

I tiden op til jubilæet vil Skælskør Marinegarde ved forskellige lejligheder sælge skrabelodder med mulighed for gode gevinster. Et tiltag der skal være med til at gøre fejringen af jubilæet til en økonomisk rentabel affære.

- Vi håber, at der vil være stor lokal opbakning, og vi glæder os rigtig meget til at gøre vores jubilæum til en fælles fest i byen, siger Amalie Boesgaard Kristensen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk