16. august 2018
Der er plads til mange reservedele og vaskemaskiner i den 1200 kvadratmeter tidligere grisestald på Bonderupvej lidt uden for Korsør, som WhiteParts har lejet. Her er det  Ivan Koluda, der har gang i en vaskemaskine-flytning.
gallery icon

Se billedserie

Der er plads til mange reservedele og vaskemaskiner i den 1200 kvadratmeter tidligere grisestald på Bonderupvej lidt uden for Korsør, som WhiteParts har lejet. Her er det Ivan Koluda, der har gang i en vaskemaskine-flytning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejlkoderne giver firma succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejlkoderne giver firma succes
Slagelse - 23. januar 2018 kl. 11:23
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er ikke kommet sovende til det. I lange perioder føler man bare konstant, at man er et skridt bagefter. Omvendt er det en fantastisk fornemmelse, at travlheden skyldes succes, og at man arbejder for sit eget firma.

36-årige Kewin Søgaard er berettiget stolt. Sammen med 41-årige Ivan Koluda har han i Korsør skabt en succes med salg af reservedele til og reparationer af hvidevarer og husholdningsapparater. Mange i Korsør vil kende Kewin Søgaard fra Korsør Hvidevarecenter, hvor han i 1999 startede som butiksassistent. I 2006 lærte han kunsten at reparere de apparater, som han solgte. 10 år efter i maj 2016 sagde han op og åbnede webshoppen WhiteParts.dk.

Her knap to år efter er det blevet så stor en succes, at 39-årige Tommy Pedersen netop er ansat som ny reparatør. Fuldtids har Kewin Søgaards halvsøster 24-årige Natascha Søgaard været det seneste år til at pakke de omkring 30 ordrer, der hver eneste dag året rundt tikker ind.

- Jeg tror også, at vi har ramt en ny tendens i tiden, hvor man ikke bare smider væk, men prøver om tingene ikke kan repareres først, siger Ivan Koluda, der inden han gik sammen med Kewin Søgaard om WhiteParts havde sit ejet reparationsfirma.

Moderne hvidevarer kommer med fejlkoder, når de ikke vil køre mere. Fejlkoder vil mange producenter helst holde betydningen af for dem selv. Hos WhiteParts er det lige omvendt.

- Hvis du får en fejlkode fra din vaskemaskine og googler den, så kommer vores webshop op både med en forklaring på, hvad koden betyder, ligesom vi i mange tilfælde også viser en video om, hvordan man selv kan skifte den del, der er i stykker forklarer Kewin Søgaard.

WhiteParts har hele Danmark som kunde. Visionen er »at være Danmarks førende inden for onlinesalg af reservedele og tilbehør til husholdningsapparater og hvidevarer, og tilbyde kunden et højt serviceniveau samt et bredt udvalg af reservedele og tilbehør til kendte mærkevarer.«

- Vi kører atså ikke rundt i hele Danmark og udfører reparationer, men kun i det vestsjællandske, hvor vi med 575 kroner for et besøg hører til blandt de billigste. Som ofte kan man få sin vaskemaskine eller opvaskemaskine til at køre videre for omkring 1000 kroner inklusiv reservedel, siger Kewin Søgaard.

Han forklarer også kunderne, hvordan de ved almindelig vedligeholdelse kan undgå, at han hurtigt kommer tilbage.

- Grundet vores hårde vand, er det tilkalkning, der er den helt store årsag til reparationer og udskiftning af varmelegemer, men det kan næsten udgås, hvis man blot vedligeholder med afkalkning. Og her har vi naturligvis også de rette produkter på hylderne, smiler Kewin Søgaard.

Han oplever dog ikke kun fejlkoder som eksempelvis F8E1, men også ofte den velkendte »fejl40«, der er udtryk for, at brugeren af maskinen ikke betjener den korrekt.

- Den hjælper vi naturligvis også gerne med, siger Kewin Søgaard, der er født og opvokset i Korsør.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk