2. juli 2020
Politiet leder efter to gerningsmænd efter mandagens tricktyveri i Korsør.
Politiet leder efter to gerningsmænd efter mandagens tricktyveri i Korsør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fedladen østeuropæer og kasketklædt kumpan efterlyses efter frækt tyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fedladen østeuropæer og kasketklædt kumpan efterlyses efter frækt tyveri
Opdateret 30. juni 2020 kl. 10:28
Slagelse - 30. juni 2020 kl. 10:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Guldsmedeforretningen E.A. Guld & Sølv i Nygade i Korsør var mandag klokken 15.20 udsat for et frækt tricktyveri, hvor det lykkedes to tyve af østeuropæisk herkomst at stjæle adskillige halskæder til en værdi af flere tusinde kroner.

arrow Læs også: Tricktyve snød ejer og tømte montre for halskæder

En mand kom ind i forretningen, og på et noget gebrokkent sprog fik han signaleret, at han gerne ville købe en halskæde, der lå udstillet i vinduet.

Mens indehaver af butikken Kate Zederkof viste ham kæden, lykkedes det for en medgerningsmand at stjæle flere andre kæder fra udstillingen indenfor. »Kunden« droppede dog købet og forlod forretningen.

Tyvene beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 35-40 år og 170 cm høj. Han var fedladen, var brun i huden og havde sort, kort hår og lidt mørke skægstubbe. Han talte engelsk. Han var iført sorte sandaler med hælkappe, sorte shorts med skrift på begge lår, sort T-shirt med røde striber over maven samt stjernehimmel på hele brystet, og der stod »EMPIRE STATE«. Han havde også en grå, ternet sixpence på.

B: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 28-35 år og omkring 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning og var brun i huden. Han havde kort, sort hår og et velplejet fuldskæg. Han var iført sorte sneakers med hvid sål, blå cowboyshorts, sort T-shirt med et kranium på brystet med noget rød skrift hen over og en sort cap, hvor der på front stod »KING!«.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen. Ordensmagten kan kontaktes på tlf. 114.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk