2. juli 2020
Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel efter 42 år i hjemmeplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel efter 42 år i hjemmeplejen
Slagelse - 30. juni 2020 kl. 20:27
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Lille Lissa«, »Sigøjnerunge« og »Ballademager«.

Det er ifølge nu pensioneret hjemmehjælper Lissa Hansens eget udsagn nogle af de øgenavne, kollegerne gennem 42 et halvt år har tildelt hende. Ved afskedsreceptionen i kantinen på Slagelse Rådhus var det ellers udelukkende uhyre positive ord, der blev sagt om hovedpersonen, der både var glad for sin beslutning om at stoppe og vedmodig ved at sige farvel.

Handlekraft og initiativ, glad og smilende, god til at sige »pyt« og kompetent i sit arbejde, lød nogle af ordene fra områdeleder Helle Bülow for eksempel ved receptionen.

Den nu 66-årige Lissa Hansen begyndte som det, der dengang hed husassistent, i 1978. Siden blev hun hjemmehjælper, og de seneste 10-12 år har hun været fast aftenvagt i Kongehaven.

- Jeg har altid elsket arbejdet. Det er de mennesker, du møder på din vej. Og så er det ligemeget, om det er skidt eller godt, siger den nyslåede pensionist, der i 2018 fik dronningens fortjenstmedalje for de 40 år.

- Jeg har haft et skønt og dejligt arbejdsliv. Væk mig i morgen, og jeg vil sige, at jeg gerne vil begynde igen. Jeg kommer til at savne borgerne, siger hun.

Jo, hun glæder sig til at have fri alle weekender og helligdage, men hun vil savne arbejdet og de mennesker, der er en del af det.

Den sidste aftenvagt i søndags blev lidt hård, fordi nogle af borgerne blev rigtig kede af, at det var sidste gang, Lissa var hos dem. Nogle gange har det også været hårdt at banke på hos en borger, kun have tid til at hilse kort og sige: Vi ses i morgen.

- Vi har fået mere travlt, men på sin måde er det også godt, at der er kommet tid på. Så er det blevet synliggjort, at vi har travlt, konstaterer Lissa Hansen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk