12. juli 2020
Der var endnu engang bevågenhed, da Stram Kurs i sidste uge frekventerede kommunen. Foto: Anders Ole Olsen
Der var endnu engang bevågenhed, da Stram Kurs i sidste uge frekventerede kommunen. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familiefar overfuset af partimedlemmer: »Du burde få skåret halsen over«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familiefar overfuset af partimedlemmer: »Du burde få skåret halsen over«

Stram Kurs’ partileder, Rasmus Paludan, sidder i disse dage for retten grundet anklager om ærekrænkelser og overtrædelse af racismeparagraf. Det er dog tilsyneladende ikke kun partiets frontmand, der ifølge beboere i boligområder indimellem skærper tonen lidt rigeligt.

Opdateret 25. juni 2020 kl. 11:36
Slagelse - 25. juni 2020 kl. 08:45
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det kommer til bandeord og lidet flatterende øgenavne, er medlemmer af Stram Kurs ikke dem, der holder sig tilbage på nogen måde.

arrow Læs også: Ministersvar: Demonstrationer i Slagelse og Korsør krævede »betydelige« politiressourcer

Da partiet og dets leder, Rasmus Paludan, der i disse dage sidder for Retten i Næstved, besøgte Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør i sidste uge, blev der traditionen tro delt ud af de harske gloser.

Muslimernes profet, Muhammed, blev kaldt et pædofilt svin fra indhegningen ved Center for Specialundervisning (CSU) på nordsiden af Kierulffsvej, hvor Rasmus Paludan fik lov at stå ved demonstrationen i Slagelse. Og for eksempel fik en kvinde, der viftede med palæstinensiske flag, prædikatet »feltmadras«.

Meldt til politiet

Det er udfald som dem, der har sendt Rasmus Paludan en tur på anklagebænken i denne uge. Her skal han forklare sig i forhold til i alt 14 forhold, hvoraf de fleste omhandler overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf, 266b i straffeloven.

- Danske mænd har meget mere respekt for en hund end for en kriminel samfundstaber, har det ifølge anklagemyndigheden lydt under en demonstration i Skælskør sidste år i oktober, hvilket er en i rækken af flere udtalelser, »ved hvilke en gruppe forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro«. Ifølge politiet i hvert fald.

Det er dog ikke kun partilederen, der giver den fuld skrald, når det kommer til at udgyde eder og forbandelser.

De øvrige medlemmer af partiet, der i Slagelse stod for flere afbrændinger af muslimernes hellige bog, Koranen, er heller ikke for gode, mener flere.

Slet ikke hvis du spørger en familiefar, der af frygt for repressalier ikke ønsker at stå frem med navn. Han blev i Korsør, hvor partiet tog til, da demonstrationen i Slagelse forrige tirsdag sluttede, overfuset.

Det endte med en politianmeldelse for trusler på livet.

»En perker-elsker«

Optrinnet er optaget på video af en freelancefotograf i området, ligesom et Stram Kurs-medlem selv optager, hvad der foregår.

- De filmede mig direkte op i hovedet, hvor en af dem sagde, at jeg var landsforræder, lyder det fra faren, der blot var til stede i området for at erklære en form for modstand.

Han bor selv på Motalavej i Korsør og er pæredansk.

- Jeg ville spørge Rasmus Paludan, hvordan han kan tillade sig at sige, at alle på Motalavej er kriminelle. Jeg er en af dem, der bor her, og jeg har en ren straffeattest, så det bryder jeg mig ikke om, at han siger, forklarer manden, der efterfølgende fik klar besked.

- Sådan en perker-elsker som dig burde få skåret halsen over, lød ordene angiveligt fra et Stram Kurs-medlem.

En sætning, der har fået den forurettede til at melde truslen til politiet.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hvordan kan de overhovedet finde på at sige sådan noget? De mente åbenbart, at jeg pludselig skulle stå model til deres chikane, fortæller faren, der også blev kaldt pædofil.

- De springer ud fra, hvor de står, og anklager mig for at være pædofil, mens de filmer mig direkte op i hovedet med et kamera, siger han og uddyber, at det pågældende medlem bar både solbriller og en form for fragmentationsvest.

Desuden var han ganske ubehøvlet.

- Og nej, jeg er ikke pædofil, og jeg elsker mine børn. Jeg kan slet ikke fatte, at de kan finde på at sige det.

Sjællandske har forsøgt at få en kommentar fra partiet onsdag. Dog uden held.

arrow »Besværlige« Paludan afviser racisme
24. juni 2020 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:17
arrow Debat: DF: Udstilling om Sukkerhusets fortid er en fin idé
18. juni 2020 kl. 08:24 Opdateret: kl. 08:24
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk