15. oktober 2021
En familiefar, der i dag står uden sine - og børnenes - ejendele, havde ikke en forsikring, som kunne dække for skaderne, da en brand brød ud i en etageejendom på Kalundborgvej i Slagelse. En situation, der fik hans søster til at råbe efter hjælp på Facebook. Foto: Solveig Hansen
En familiefar, der i dag står uden sine - og børnenes - ejendele, havde ikke en forsikring, som kunne dække for skaderne, da en brand brød ud i en etageejendom på Kalundborgvej i Slagelse. En situation, der fik hans søster til at råbe efter hjælp på Facebook. Foto: Solveig Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familiefar mistede alt i flammerne - nu får han hjælp fra uventet kant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familiefar mistede alt i flammerne - nu får han hjælp fra uventet kant

En brand i en etageejendom på Kalundborgvej i Slagelse kostede en familiefar fra Slagelse alle sine - og børnenes - ejendele. Nu donerer forening 5000 kroner til familien. Så de i det mindste kan få tøj på kroppen.

Slagelse - 18. juli 2021 kl. 10:10
Af Fleur Sativa

Forestil dig, hvis du fra den ene dag til den anden mistede alt, du ejer. Foruden det tøj, som du står i.

arrow Læs også: 23-årig reddede far og døtre væk fra flammerne: - Jeg tænker kun på, at jeg må redde de her børn

Det oplevede en familiefar fra Slagelse for et par uger siden, da en voldsom brand brød ud i en etageejendom på Kalundborgvej i Slagelse.

Her - i en af lejlighederne - boede han nemlig med sine to døtre, som han nåede at redde ud, før flammerne åd alt, der var at æde: Tøj, møbler og sågar pigernes legetøj.

Sjællandske kender mandens identitet og hans historie, men han ønsker ikke sit navn bragt i avisen. Historien ønsker han dog stadig bliver fortalt - ikke mindst som en huskeseddel til andre.

Familiefaren, der i dag står uden sine - og børnenes - ejendele, havde nemlig ikke på tidspunktet for branden en forsikring, som kunne dække for skaderne. En situation, der fik hans søster til at råbe efter hjælp på Facebook. Ønsket var donationer af enhver art. For eksempel møbler og aflagt børnetøj.

En hjælpende hånd

- De havde ingenting. Jeg så det derfor som en af de eneste muligheder, fortæller søsteren til Sjællandske, hvis navn ikke kan komme i avisen af hensynet til hendes brors anonymitet.

Heldigvis gik der ikke lang tid, før en hjælpende hånd blev rakt til familien. Foreningen »Old Friend« i Slagelse så nemlig opslaget. Og her har man besluttet at donere 5000 kroner på et gavekort, så både faren og hans to døtre igen kan få tøj, som er deres eget, på kroppen.

- Da jeg læste opslaget på Facebook, kontaktede jeg søsteren for at høre, hvor slemt det stod til. Og så var jeg ikke i tvivl om, at vi måtte hjælpe på en eller anden måde, fortæller formand Niels Erik Jacobsen.

Formålet med foreningen »Old Friend« er netop filantropi i Slagelse Kommune. Ønsket er med andre ord at støtte »værdigt trængende«, siger foreningens formand.

Derfor støtter »Old Friend« også blandt andet Julemærkehjemmet, Ønskefonden og Scleroseforeningen.

Nemt at være bagklog

Når man har mistet alt, ved Niels Erik Jacobsen dog godt, at 5000 kroner kan virke som et beskedent beløb.

- Men ofte, når folk mangler alt, er det, at selv de små ting pludselig betyder meget, hæfter han sig ved.

- Så jeg håber, at pengene vil kunne hjælpe familien i nogen grad. Selvfølgelig er det altid nemt at sige, at de burde have haft en forsikring. Det er jo altid nemt at være bagklog. Men man ved aldrig, hvornår ulykken rammer, siger Niels Erik Jacobsen, der personligt har overrakt gavekortet med pengene til familien.

Ifølge politiet var det »et viskestykke eller lignende«, der antændte branden, da det lå på en varm kogeplade.

Ilden i stoffet spredte sig derefter igennem udluftningen fra emhætten og skabte den voldsomme brand, der spredte sig til resten af etageejendommen.

Familiefaren og hans to døtre boede i lejligheden, hvor branden startede. En hundehvalp og en skægagame mistede livet, mens samtlige beboere slap uskadte fra branden.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk