17. juli 2018
BoligKorsørs advokat Brian Pihl Pedersen oplyser, at den ene af de udsmidningsdømte familier på Motalavej har anket til Landsretten. Foto: Helge Wedel
BoligKorsørs advokat Brian Pihl Pedersen oplyser, at den ene af de udsmidningsdømte familier på Motalavej har anket til Landsretten. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familie på Motalavej anker udsmidningsdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familie på Motalavej anker udsmidningsdom
Slagelse - 20. juni 2018 kl. 07:26
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den ene af de to familier, der af Boligretten er dømt til udsmidning af deres lejligheder på Motalavej i Korsør, fordi to sønner er dømt for vold og røveri begået på Motalavej, har besluttet at anke dommen til Landsretten, hvorfor de kan blive boende.

arrow Læs også: Dom: To familier smides ud af lejligheder på Motalavej

Det oplyser BoligKorsørs advokat Brian Pihl Pedersen til Sjællandske.

- Vi ved endnu ikke, om også den anden familie anker. Jeg regner med at Landsretten kan træffe afgørelse i sensommeren - sandsynligvis i løbet af august, siger Brian Pihl Pedersen.

Han ved ikke, om familien har fået fri proces eller får dækket udgifterne til sagen ved Landsretten via en indboforsikring.

Formand for BoligKorsør Ebbe Jens Ahlgren tager anken til efterretning.

- Sådan er vores retssystem. Nu får vi prøvet sagen højt oppe i systemet, som jeg dog også regner med giver os medhold set i lyset af de afgørelser, som Højesteret er nået frem til i sager fra Vollsmose i Odense, hvor lejere måtte flytte som følge af domme for kriminalitet, siger Ebbe Jens Ahlgren. Han håber, at disse sager kan få andre unge til at tænke sig om, inden de begiver sig ud i ulovligheder, som altså kan få store konsekvenser for deres familier.

Begge familier af mellemøstlig oprindelse har boet på Motalavej i mange år, hvorfor de to dømte drenge er født og opvokset i boligområdet. Faren til den ene dreng har boet der, siden han var 12 år.

Den 12. marts 2017 deltog de dømte drenge på dengang henholdsvis 16 år og 17 år i et overfald på en ældre mand på parkeringspladsen ved Lidl, hvor den 16-åriges fingeraftryk blev fundet på den overfaldnes bil. Senere samme aften truede de med en pistollignende genstand en vagt og fik adgang til Kvarterhuset på Motalavej. Den 12. juni 2017 idømmes de et års fængsel for vold og røveri. De ni måneder gøres betinget, og de løslades efter at have siddet varetægtsfængslet i tre måneder.

BoligKorsør vælger efterfølgende at ophæve lejemålet for de to familier som en konsekvens af nultolerance-politik over for lejere dømt for grov kriminalitet begået i boligområdet. Begge familier klagede over ophævelsen og blev boende, hvorefter BoligKorsør indbragte sagerne for Boligrettten i Næstved. Og nu skal Landsretten altså foreløbig se på den ene sag.

Det er familien til den dengang 16-årige, der har anket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk