23. november 2020
3F Storebælt indleder hovedkonflikt torsdag morgen. Den skal ses som en udløber af den kritik, der rettes i retning af Korsør Sygehus, der lige nu ombygges af polske håndværkere uden overenskomst.
3F Storebælt indleder hovedkonflikt torsdag morgen. Den skal ses som en udløber af den kritik, der rettes i retning af Korsør Sygehus, der lige nu ombygges af polske håndværkere uden overenskomst.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fagforbund varsler konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagforbund varsler konflikt
Slagelse - 03. september 2020 kl. 05:00
Af Carsten Lysdal

Når klokken slår syv torsdag morgen, vil 3F Storebælt være talrigt repræsenteret - også med bannere - ved det tidligere Korsør Sygehus.

arrow Læs også: Over 100 mødte op til faglig konflikt

Fagforbundet har tidligere meldt ombygningen, der skal ende ud i byens nye læge- og sundhedshus, til både Skat, Arbejdstilsynet og Slagelse Kommune og sågar også fået medhold i, at en god håndfuld polske håndværkere arbejder under både usunde og farlige forhold, ligesom de er uden overenskomst.

Derfor varsler 3F Storebælt nu en konflikt, der skal signalere stor utilfredshed.

- Vi vil være til stede med op imod 100 mennesker, regner jeg med. Det, der foregår, er ikke i orden, og vi har forsøgt at nå ind til ejeren i forhold til at tiltræde en overenskomst - men uden held, påpeger a-kasseleder Tony Rasmussen, der tilføjer, at der vil være folk til stede alle ugens dage.

Skal presse ejeren
Men det er også for at presse ejeren af bygningerne siden 2016, Sunpark Evang Ejendomme samt Multi Service Estate Aps i skikkelse af Peter Evang Hansen.

Han har ingen kommentarer til sagen som sådan. Til Sjællandske, der fik kontakt til ham onsdag formiddag, siger han dog kortfattet:

- De har lov at stille sig op, hvor de vil, inden han gentager, at han ingen ord har at knytte til den varslede sympatikonflikt.

Om han derfor har tænkt sig at rette op på de forhold, 3F beskriver, er uklart.

Fagforbundet har blandt andet konstateret, at håndværkere bor på adressen, hvilket er ulovligt. Ikke mindst er det sundhedsskadeligt at sove på en byggeplads, hvor der efter 3F's udsagn er farlige stoffer i støvet, ligesom der ingen såkaldte velfærdsforanstaltninger er foretaget.

- Vi frygter, at der i et så gammelt hus som sygehuset også er farlige stoffer som asbest og miljøgiften PCB, som Tony Rasmussen tidligere har forklaret til Sjællandske.

Samtidig kræver fagforbundet, at de polske håndværkere sikres løn- og arbejdsvilkår, der flugter med dem, som danske håndværkere ville arbejde under.

3F noterer sig i samme moment, at håndværkerne angiveligt kører på genbrugspladsen med materialer i privatbiler, således at de kan undgå at betale taksten, som netop virksomheder skal betale for at læsse af på pladsen.

Samtidig er der problemer med arbejdsmiljøet i en grad, så Arbejdstilsynet allerede har udstukket seks strakspåbud samt to andre.

Ingen materialer
En konflikt vil betyde, at renoveringen går i stå for en stund. I hvert fald bliver det ikke leverandører med overenskomst hos hverken 3F eller andre fagforbund, der kommer til at levere materialer til adressen.

- Alle overenskomstdækkede virksomheder må ikke levere materialer, lyder det fra Tony Rasmussen, der tidligere har været på besøg ved sygehuset, hvor dog de polske håndværkere skyndte sig ind i bygningen.

- Og her må vi ikke gå ind uden tilladelse fra ejeren, siger han.

arrow Arbejdstilsynets cvr-nummer brugt af blokaderamt firma
24. oktober 2020 kl. 12:43 Opdateret: kl. 16:34
arrow Mistanke om skattesnyd hos firma der ombygger Korsør Sygehus
17. oktober 2020 kl. 07:20 Opdateret: kl. 17:28
arrow Politiet tilkaldt: Vrede 3F'ere og lastbil i nærkontakt
30. september 2020 kl. 08:32 Opdateret: kl. 16:18
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk