31. marts 2020
Arbejdet med reparation af molerne er fortsat i gang. Samlet bruges der næsten 13 mio. kr. på dem. De ventes åbnet for offentligheden i løbet af foråret. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Arbejdet med reparation af molerne er fortsat i gang. Samlet bruges der næsten 13 mio. kr. på dem. De ventes åbnet for offentligheden i løbet af foråret. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgehavn repareret for næsten 30 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgehavn repareret for næsten 30 mio. kr.
Slagelse - 24. januar 2020 kl. 06:37
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Moler og færgelejer i Halsskov Havn har vist sig langt mere forfaldne end antaget. Samlet løber reparationer og sikring af den gamle færgehavn op i næsten 30 mio. kr. Men så er stedet også sikret til offentlig brug i mange år med forventelig den sidste storebæltsfærge M/F Broen som den synlige prik over det milliondyre reparationsarbejde.

Alt forfalder og går i stykker, hvis det ikke bruges og løbende vedligeholdes. Det er Halsskov Havn et præcist eksempel på.

Visionerne om et vandsportscenter »i verdensklasse« blev mødt af den forfaldne virkelighed i form af hullede forvitrede moler, der var livsfarlige at færdes på. Hertil var der særdeles nedslidte og hullede spunsvæge i færgelejerne, hvorfor der opstod farlige jordfaldshuller, og egentlige sammenstyrtningen i værste fald ventede forude.

Reparationer sat i gang

Rådgivere blev hidkaldt for at udarbejde rapporter om, hvad der kunne gøres og ikke mindst, hvor mange penge politikerne skulle finde frem af kommunekassen.

Her i starten af 2020 kan regnestykket gøres op. Betonreparationerne af den sydlige og nordlige ydermole løber op i 12.750.000 kr., mens der bruges 16.000.000 kr. på opfyldning og reparation af færgelejer og spunsvægge.

Der venter således den sidst bevarede storebæltsfærge M/F Broen et for næsten 30 mio. kr. særdeles velistandsat historisk hvilested, når færgen i bedste fald reddes for eftertiden ved at sætte den fast i færgelejet med den tilbageværende broklap fra bilfærgernes storhedstid.

Som det fremgik af Sjællandske torsdag, er kommunens køb af færgen formentlig på plads i næste måned.

Mole-historien

Tilbage i 2015 udarbejdede det rådgivende ingeniørfirma Orbicon en tilstandsregistrering over molerne, hvor det blev anslået, at det ville koste 16 mio. kr, hvis de skulle repareres effektivt.

Politikerne korsede sig. Så mange penge havde de slet ikke. I stedet blev alternative mindre kostbare forslag udarbejdet primært med det formål at sikre offentligheden adgang til molerne, så de ikke var farlige at færdes på. Blandt andet var der forslag om at beklæde molerne øverst med træ!

Beton besluttet

Beslutningen blev dog betonreparationer i et omfang, så molerne blev sikre at gå på.

Ekstra bevilling

Arbejdet gik i gang med ni millioner kroner sat af i 2018, men det viste sig hurtigt, at molerne havde det langt dårligere, da man begyndte at hakke den gamle og forvitrede beton væk. I foråret 2019 måtte politikerne derfor nikke til en ekstra-bevilling på tre millioner kroner. Sammen med de 750.000 kr. brugt i 2017 ender den samlede moleregning derfor på 12.750.000 - egentlig ikke så langt fra de først anslåede 16.000.000 kr.!

Moler åbner i foråret

Ifølge afdelingsleder i kommunes afdeling for projekt og rådgivning Henrik Sørensen, kan man ikke gøre nogen ansvarlige for de ekstra udgifter til molerne.

- Det er jo som med gamle huse, hvor der også altid tages forbehold for skjulte fejl, mangler eller råd, når en håndværker giver tilbud. Og molerne har vist sig at have det langt være, end man havde troet. Den ekstra bevilling på tre mio. kr. sikrer, at molernes standard bliver ensartet, ligesom de kan holde længere, siger Henrik Sørensen. Han forventer, at molerne igen kan åbnes for borgerne i løbet af foråret.

Af 12.750.000 kr. brugt på molerne er 850.000 kr. brugt på rådgivere og konsulenter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk