10. april 2020
Byrådsmedlem Ann Sibbern (DF) (i forgrunden til højre) var blandt deltagerne i kurset. Faktisk havde hun dog været røgfri nogle dage op til kurset, men ikke mindst fællesskabet i mindre grupper med hver sin rygestopinstruktør hjalp hende til at holde fast. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Byrådsmedlem Ann Sibbern (DF) (i forgrunden til højre) var blandt deltagerne i kurset. Faktisk havde hun dog været røgfri nogle dage op til kurset, men ikke mindst fællesskabet i mindre grupper med hver sin rygestopinstruktør hjalp hende til at holde fast. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fælleskab får flere til at kvitte smøgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fælleskab får flere til at kvitte smøgerne
Slagelse - 25. marts 2020 kl. 10:20
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Syv café-aftener med fællesskab, råd og vejledning af professionel rygestoprådgiver og oplæg af diverse eksperter har givet resultat.

36 ud af 46 deltagere i initiativet »Slagelse Kvitter Smøgerne« kunne melde ud, at de var røgfri på sidste mødeaften, hvor der var overrækkelse af diplomer i kantinen på Slagelse Rådhus.

Initiativet er blevet til i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og lokalafdelinger af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

De 46 deltagere mødtes første gang 7. januar med det fælles mål at blive røgfri, og undervejs i forløbet har de også mødt eksrygere, der har fortalt deres historie.

Rygestoprådgiver Anja Pedersen fortæller i en udsendt meddelelse fra Slagelse Kommune, at hvis du får rådgivning før og under dit rygestop, så er der væsentlig større chance for, at du stopper med at ryge.

- Det viser erfaringerne på tobaksområdet. Vi ved, at mange rygere tror, at de ikke kan stoppe med ryge. Mange har også flere rygestopforsøg bag sig. På alle vores kurser er der ingen løftede pegefingre, for vi ved godt, at det ikke er nemt at stoppe med at ryge. Omvendt ved vi også, at vores tilbud virker, siger Anja Pedersen, der kalder det rigtig flot, at 36 ud af 46 blev røgfri.

Hun fortæller videre, at man har lagt vægt på, at man kan blive røgfri sammen med sin familie, nabo, kollega eller en anden bekendt.

Det gør, at man ikke skal møde op alene, men har både det helt nære og det store fællesskab at støtte sig til og få motivationen hos.

21 procent af borgerne i Slagelse Kommune ryger dagligt.

I 2019 deltog lidt over 200 borgere i kommunen i et rygestoptilbud.

Formand for forebyggelses- og seniorudvalget, Ali Yavuz (S), siger, at Slagelse har gode rygestoptilbud, når man sammenligner med andre kommuner, og der arbejdes på at få endnu bedre resultater.

- Jeg er rigtig glad for, at så mange hurtigt tog imod tilbuddet og virkelig flot, at så mange er blevet røgfri. Det viser, at konceptet virker, og at vi skal gøre mere i samme retning. Det er en god investering og en god måde vi kan hjælpe endnu flere til at få en røgfri hverdag på, siger Ali Yavuz.

Udvalgsformanden havde ikke mulighed for at komme og overrække diplomer. Byrådsmedlem Ann Sibbern, (DF), der deltog i kurset og også er medlem af udvalget, mener dog, han burde have sørget for at få et andet udvalgsmedlem til at stå for den opgave.

- Både Helle Jacobsen (V) og Jimmi Jørgensen (S) er eks-rygere, så det ville have været passende, siger Ann Sibbern, der er blandt de 36 røgfri.

Hun fortæller dog, at hun rent faktisk var stoppet med at ryge allerede inden første café-aften, da det var hendes nytårsforsæt.

- Men kurset hjalp mig til at holde fast i beslutningen. Det var ikke mindst fællesskabet i de mindre grupper, vi var delt op i, hver med sin rygestopinstruktør, der virkede. Man ville jo ikke svigte de andre ved pludselig at starte med at ryge igen, fortæller Ann Sibbern.

Hun holdt blandt andet rygetrangen fra døren ved istedet at rygge almindeligt tyggegummi.

- Jeg røg tidligere omkring 10 cigaretter dagligt. Ikke mindst i situationer før møder, hvor man lige skulle have noget afstressende. I dag synes jeg dog, at det må være stressende at skulle nå at ryge inden et møde, siger Ann Sibbern, der også motiveres af, at hun både sparer en del penge og desuden er kommet i bedre kondition til at dyrke sport i form af løb og fitness.

Hun mener, at det er langt bedre at give penge til rygestopkurser, end til de skilte med anbefalinger om ikke at ryge ved legepladser, som et snævert flertal i byrådet forleden vedtog at bruge 100.000 kroner på at opsætte.

Hvis man har mod på at blive røgfri, så er man altid velkommen til at kontakte rygestoprådgiverne Anja Pedersen på tlf. 21 46 93 88 eller Marianne Lundqvist på tlf. 92 43 23 20.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk