18. november 2017
Helle Blak (SF) blev fyret i foråret, og siden har hun kæmpet for atter at finde fodfæste.
Helle Blak (SF) blev fyret i foråret, og siden har hun kæmpet for atter at finde fodfæste.
Foto: Martin F. Buchwald
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får ingen undskyldning for fyring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får ingen undskyldning for fyring
Opdateret 10. november 2017 kl. 14:00
Slagelse - 10. november 2017 kl. 12:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det fyrede SF-byrådsmedlem Helle Blak, der i foråret blev afskediget som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, har indgået forlig med Slagelse Kommune.

arrow Læs også: Borgmester beklager over for fyret byrådsmedlem

Med underskriften sikrer hun sig omtrent 300.000 kroner, svarende til seks måneders løn og lidt mere, mens hun dog fraskriver sig muligheden til at forfølge Slagelse Kommune yderligere i, hvad hendes advokat har kaldt »den mest bizarre sag, jeg har været med til«.

Helle Blak fortalte i forbindelse med, at politiet droppede en videre efterforskning, at hun i det mindste kunne få en undskyldning. Hvis ikke fra forvaltningen, så fra borgmester Stén Knuth (V). Den fik hun ikke, idet der ifølge kommunen var grundlag for en fyreseddel.

Borgmesteren beklager udelukkende, at sagen er blevet ført, som den er. Selve fyringen får hun dog ingen undskyldning for.

- Jeg beklager, at vi som kommune ikke har kunnet håndtere denne sag på en måde, så vi kunne undgå dette forlig, tilføjer han. En beklagelse giver dog intet, indrømmer hovedpersonen, som hæfter sig ved, at hun intet job har i dag, trods hun angiveligt har kunnet tilbagevise flere anklager.

I den interne revisionsrapport, som blev udarbejdet af Slagelse Kommune i forbindelse med Helle Blaks fyring, konstateres der »væsentlige uregelmæssigheder«. Anklager om fifleri og økonomisk rod blev senere fulgt op i en uvildig gennemgang udført af BDO. Det være sig eksempelvis regnskabsfejl. Ifølge rapporten er det blandt andet køb for samlet 478.463,12 kroner, der giver anledning til bemærkninger, som det skrives.

Men også køb af gavekort og telefoner vakte opmærksomhed, ligesom lukningen af to Facebook-sider tilhørende Rosenkildegårdens Ungdomscafé i Slagelse og Basen i Korsør i umiddelbar forlængelse af revisionens besøg på stederne syntes bemærkelsesværdig.

Alt sammen, herunder den manglende dokumentation, er der dog angiveligt styr på, og brug af dankort uden efterfølgende kvitteringer er der ligeledes rådet bod på og dokumenteret, hvorfor grundlaget for fyringen af Helle Blak synes smuldret.

I hvert fald ifølge Helle Blak selv og hendes advokat, som tidligere her i Sjællandske har kaldt forløbet »skandaløst«.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk