18. september 2020
Provst Ulla Thorbjørn Hansen glæder sig over, at der flere steder var god interesse for at komme med i menighedsrådene ved valgforsamlingerne. Ikke alle steder blev der dog  valgt suppleanter, og så mangler der altså medlemmer i fire menighedsråd indtil videre. Privatfoto
Provst Ulla Thorbjørn Hansen glæder sig over, at der flere steder var god interesse for at komme med i menighedsrådene ved valgforsamlingerne. Ikke alle steder blev der dog valgt suppleanter, og så mangler der altså medlemmer i fire menighedsråd indtil videre. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enkelte menighedsråd mangler medlemmer - næppe kampvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enkelte menighedsråd mangler medlemmer - næppe kampvalg

Provst opfordrer folk i Vemmelev, Boeslunde, Halsskov og Høve til at møde frem og lade sig vælge til menighedsråd ved ekstraordinær valgforsamling 6. oktober.

Opdateret 17. september 2020 kl. 09:44
Slagelse - 17. september 2020 kl. 09:25
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke udsigt til kampvalg i nogle af de 27 menighedsråd i Slagelse Provsti, men i enkelte af menighedsrådene mangler der medlemmer efter tirsdagens mange valgforsamlinger rundt omkring.

Det oplyser provst Ulla Thorbjørn Hansen efter valgforsamlingerne, som der dog stadig mangler enkelte af, da ikke alle menighedsråd holdt dem tirsdag.

- Så jeg vil da gerne opfordre til, at folk i Vemmelev, Boeslunde, Halsskov og Høve møder frem, når der holdes ekstraordinære valgforsamlinger 6. oktober, så også menighedsrådene her kan blive fuldtallige, siger Ulla Thorbjørn Hansen.

Der ellers glæder sig over pæn interesse flere steder.

Det gælder blandt andet i Sorterup-Ottestrup og Kindertofte, hvor Susanne Tarp er menighedsrådsformand.

- Her mødte omkring 18 op, og en del kom blot for at være med i afstemningen, ikke fordi de selv ville vælges. Men alle pladserne blev besat, fire af dem med nye folk, så det kan vi kun være tilfredse med, siger Susanne Tarp.

Hun kan også melde om hele otte suppleanter til de tre menighedsråd tilsammen. Hvilket man også har i dag.

50 i Sct. Mikkels

Ved valgforsamlingen i Sct. Mikkels Sogn mødte der omtrent end 50 op, oplyser Ulla Thorbjørn Hansen efter at have talt med menighedsrådsformand Hanna Bjerregaard.

Her blev der også fundet de nødvendige medlemmer, heraf fire nye og suppleanter.

Men både her og andre steder gælder, at der er mulighed for at anmelde andre lister, hvis man gerne ser andre i menighedsrådet.

Fristen for anmeldelse af kampvalg er 13. oktober.

I Sct. Peders Sogn, der er provstens eget sogn, var der omkring 30 fremmødte og der kom fem nye ind i rådet.

Også i Sønderup-Nordrup-Gudum fik man valgt et råd med flere nye medlemmer, oplyser den nye sognepræst Tommy Corfixen, der ser frem til samarbejdet i de tre nye råd.

Renovering giver interesse

I Skælskør-Eggeslevmagle kom fem nye ind, og der blev valgt fire stedfortrædere.

- Her skal der renoveres kirke, og det kan betyde, at flere gerne vil være med, siger Ulla Thorbjørn Hansen.

I Sørbymagle og Kirkerup var der mødt 25 op til valgforsamlingen. Her blev der valgt tre nye medlemmer og fire suppleanter.

I Antvorskov Kirke blev der valgt tre nye ind og rådet er fuldtalligt.

Det samme gælder i Nørrevangskirken, hvor fem nye kom ind.

I Gimlinge-Hyllested, hvor en renovering af præstegård debatteres, blev der valgt fire nye ind, og rådet er fuldtalligt.

I Kirke Stillinge og Hejninge kom to nye ind. Rådet er fuldtalligt med to suppleanter.

I Tårnborg er der også valgt et fuldtalligt menighedsråd med fire nye medlemmer. Endnu ingen suppleanter.

I Gerlev-Slotsbjergby-Sludstrup-Lundforlund var der mødt henved 40 op, og der blev valgt et fuldtalligt menighedsråd med én ny fra hvert sogn.

I Magleby-Ørslev-Holsteinborg sogne blev der også valgt et fuldtalligt menighedsråd.

Endelig var der stor interesse for valget på Agersø, hvor man fik et fuldtalligt råd og fem suppleanter.

Her mangler der

Som nævnt er det ikke lykkedes at få alle pladser besat alle steder.

Det gælder i Vemmelev, Boeslunde, Halsskov og Høve.

Det sidste sted skulle der dog være aftale med en person om at træde ind på den ledige plads.

I aften 17. september er der valgforsamlinger i Sønder Bjerge og Havrebjerg, hvor man kan møde frem og få indflydelse. Der er heller ikke endnu holdt møder i Venslev og på Omø.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk