6. maj 2021
Økonomidirektør Ulrik Møllergaard ved de 47 ungdomsboliger på Valbyvej 71, som alle er udlejede. Til næste år kommer der efter planen yderligere 16 lejligheder til. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Økonomidirektør Ulrik Møllergaard ved de 47 ungdomsboliger på Valbyvej 71, som alle er udlejede. Til næste år kommer der efter planen yderligere 16 lejligheder til. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu flere ungdomsboliger på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu flere ungdomsboliger på vej

I løbet af næste år forventes 16 nye ungdomsboliger at stå klar på adressen Valbyvej 71 i Slagelse, hvor der i forvejen findes 47 ungdomsboliger.

Slagelse - 12. april 2021 kl. 12:26
Af Kim Brandt

Behovet for nye ungdomsboliger i Slagelse synes uendeligt, og derfor er der nu 16 nye ungdomsboliger på vej på adressen Valbyvej 71.

Her er i forvejen opført 47 ungdomsboliger, som stod færdige i slutningen af 2019.

De er alle udlejede.

Konkret er planen, at der skal opføres en tilbygning i to etager, som tilsammen vil rumme de 16 nye ungdomsboliger.

Nybyggeriet kræver dog en ændring af lokalplanen for området - en ændring, som netop er blevet godkendt af miljø-, plan- og landdistriktsudvalget.

- I forbindelse med den midlertidige dispensation har Slagelse Kommune vurderet, at etablering af ungdomsboliger ikke vil give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Det blev desuden vurderet at være hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede planlægning for ungdoms- og studieboliger i Slagelse by, skriver administrationen i sin vurdering.

Ny lokalplan skal først på plads

Den nævnte dispensation refererer til en midlertidig tilladelse på 10 år, men bygningens ejer - »Slagelse Homes« ved John Nielsen, JN Meat - ønskede, at tilladelsen blev gjort permanent, før man startede et nybyggeri på stedet.

Det har kommunen som før nævnt nu nikket ja til, og dermed kan byggeplanerne reelt gå i gang, når den nye lokalplan er på plads.

Men det sker ikke fra den ene dag til den anden:

- Der er typisk en lang sagsbehandlingstid, så jeg forventer ikke, at vi kan gå i gang før til næste år, siger Ulrik Møllergaard, som er økonomidirektør i JN Meat.

De 16 nye ungdomsboliger bliver efter planen stort set identiske med de eksisterende 47. De er primært beregnet til den unge studerende, der flytter hjemmefra for første gang.

Alle værelser har en vaskemaskine installeret på badeværelset samt en opvaskemaskine, køleskab og mikrobølgeovn i køkkenet.

Desuden er der et stort skab i entreen, gulvtæpper og en hurtig internetforbindelse, hvilket er helt afgørende for unge studerende.

Nogle vil måske synes, at afstanden til bymidten er stor, men der er kun 1,2 kilometer til centrum fra Valbyvej 71 - og så er man næsten nabo til Jernbjerggaard og nogle af Selandias erhvervsuddannelser, bl.a. Kokke- og Tjenerskolen.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk