1. oktober 2020
På onsdag - eller senest torsdag - skulle Jernbanegade atter være åben.
gallery icon

Se billedserie

På onsdag - eller senest torsdag - skulle Jernbanegade atter være åben.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig: Jernbanegade genåbner i næste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig: Jernbanegade genåbner i næste uge

Om alt går vel, kan trafikken atter flyde normalt på Jernbanegade i næste uge, når et længerevarende vejarbejde endelig ventes afsluttet.

Slagelse - 07. august 2020 kl. 07:00
Af Kim Brandt

- Vi var faktisk blevet færdige og klar til et genåbne Jernbanegade i dag fredag, men så stødte der desværre nogle komplikationer til. Derfor er vi desværre nødt til at bruge et par ekstra dage, siger anlægsingeniør Niels Müller, SK Forsyning i Slagelse, til Sjællandske.

Som det ser ud lige nu, vil den vitale vej til og fra Slagelse centrum genåbne onsdag - eller senest torsdag i næste uge.

- Jeg ved godt, at vi har irriteret trafikken i rigtig lang tid, men det vil også være surt at skulle grave op igen på et senere tidspunkt. Derfor vurderer jeg, at det er bedst at få det gjort helt færdigt og få det gjort ordentligt nu, siger han.

Det var tilsyneladende et problem med en faldstamme i en enkelt ejendom, som gav anledning til hovedpine hos SK Forsyning.

Problemet er til at løse, men det kræver en ekstra udgravning, som allerede er i fuld gang.

Gået planmæssigt

Bortset fra det kan Niels Müller fortælle, at arbejdet stort set er forløbet gnidningsfrit - på trods af, at der skulle flere unikke løsningsmodeller på bordet.

- Det er lidt teknisk, men ja, det er gået, som vi håbede, siger han.

Det langvarige arbejde startede den 14. april og har været til stor gene for den gennemgående trafik til og fra byen.

Selve arbejdet bestod i at udskifte store dele af kloakkerne til spildevand/regnvand, som lå omkring fem meter under asfalten.

- Vi har lavet nogle unikke koblinger fra gamle ledninger til nye. Og der er rigtig mange ledninger, som er koblet sammen under krydset Jernbanegade/Østerbro, oplyser han.

Skov af gamle ledninger

Under gravearbejdet er man også stødt på »en hel skov« af gamle u-indregistrerede rør og kabler.

- Der var gamle vandrør, ledninger, el-kabler og mange andre ting, som vi ikke bare kunne grave over, da flere af dem stadig har en funktion.

Men nu kan arbejderne - og dermed også trafikanterne - endelig se en ende på det hele.

- Nu starter du vel ikke et nyt vejarbejde i nærheden?

- Nej, nu vil jeg ikke længere genere trafikken i Slagelse-området. Det bliver nok i Korsør-området næste gang, smiler han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk