13. december 2019
Søndag den 1. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling, og pengene vil blandt andet gå til organisationens arbejde for at bekæmpe mobning og krænkelser blandt børn og unge på internettet. Men Red Barnet mangler indsamlere. Foto: Anne-Mette Dam Thane/Red Barnet
Søndag den 1. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling, og pengene vil blandt andet gå til organisationens arbejde for at bekæmpe mobning og krænkelser blandt børn og unge på internettet. Men Red Barnet mangler indsamlere. Foto: Anne-Mette Dam Thane/Red Barnet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ud af ti bliver mobbet: Red Barnet mangler indsamlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ud af ti bliver mobbet: Red Barnet mangler indsamlere
Slagelse - 12. august 2019 kl. 09:14
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Øgenavne, bagtalelse eller deling af private og krænkende billeder og videoer. Mobning på nettet kommer i mange former, og en ud af ti unge i Danmark er blevet mobbet på nettet inden for de seneste par måneder.

I Slagelse Kommune svarer det til, at cirka 800 unge mellem ni og 18 år inden for de seneste par måneder for eksempel har fået grimme beskeder på Facebook eller har delt pinlige billeder på nettet uden tilladelse.

Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.

Søndag d. 1. september sætter børneorganisationen derfor fokus på konsekvenserne ved mobning og krænkelser på nettet, som børn og unge oplever herhjemme.

Det sker under landsindsamlingen, hvor der samles ind til de udsatte børn, der har allermest brug for det - både i Danmark og ude i verden. Men Red Barnet mangler stadig indsamlere i Slagelse og omegn.

Derfor søger børneorganisationen efter endnu flere, der vil samle ind.

Unge er fortvivlede

Jo flere frivillige indsamlere, der går på gaden i Slagelse og omegn, jo flere børn kan Red Barnet nemlig nå ud til på skoler og på den måde hjælpe flere af dem, der har fået delt et billede eller en video mod deres vilje.

Og det er vigtigt, mener børneorganisationen. For her bliver man ofte kontaktet af unge, som er fortvivlede og bange, fordi de er blevet krænket på nettet.

- De fortæller om en hverdag fyldt med frygt og søvnløse nætter. Nætter, hvor de græder sig i søvn og er bange for, hvad morgendagen bringer af kommentarer både i skolegården og på sociale medier, skriver Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, i pressemeddelelsen og uddyber:

- Det er blandt andet de børn og unge, vi gerne vil hjælpe ved årets landsindsamling, så vi ikke får generationer med ar på sjælen, fordi de ikke kan få hjælp til deres bekymringer og ubehagelige oplevelser på nettet.

Nemt at blive indsamler

Pengene fra årets landsindsamling går derfor blandt andet til det forebyggende arbejde med krænkelser af børn og unge online og til Red Barnets arbejde for de børn og unge, der allerede er blevet mobbet eller krænket, og som har brug for hjælp.

Mange børn og unge oplever nemlig, at det er svært at fortælle, hvis de har oplevet krænkelser på internettet, oplyser Red Barnet.

For at få så mange indsamlere som muligt til at deltage, har Red Barnet derfor gjort det så enkelt som muligt at være indsamler.

På Red Barnets hjemmeside kan man for eksempel selv vælge sin rute. Herefter bliver en indsamlingsbøtte sendt hjem til ens adresse.

- Derfor rækker Red Barnet ud og opfordrer til, at man melder sig som indsamler søndag den 1. september 2019, så vi sammen kan gå til kamp mod mobning og krænkelser på nettet, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen i pressemeddelelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk