18. august 2018
Magnus og Noah Sandfeld Melcher på henholdsvis otte og 11 år sammen med deres farmor Kirsten Sandfeld i færd med at bygge hver sin robot. Foto: Mette Kjær Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Magnus og Noah Sandfeld Melcher på henholdsvis otte og 11 år sammen med deres farmor Kirsten Sandfeld i færd med at bygge hver sin robot. Foto: Mette Kjær Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En mands affald er et andet barns robot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En mands affald er et andet barns robot
Slagelse - 14. februar 2018 kl. 09:27
Af Mette Kjær Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skælskør: Båndsalat, toiletpapirruller, gamle cd'er, tomme Toffifee-bakker, dippedutter og andre dimser. Med lidt fantasi - og en masse limpistolslim, blev de mange genbrugsmaterialer tirsdag eftermiddag på næsten magisk vis til robotter på Skælskør Bibliotek.

Her var der nemlig arrangeret Robotlaboratorium i anledning af vinterferien - som i det hele taget står på robottema på Slagelse Kommunes biblioteker.

Omkring 25 børn og deres voksne havde taget imod tilbuddet, som Karen Sieling fra Skælskør Billedskole og Frirum Lab stod bag.

Tre af børnene var femårige Benjamin, otteårige Magnus og 11-årige Noah Sandfeld Melcher, der er på vinterferie fra Frederiksberg hos deres farmor Kirsten Sandfeld i Tjæreby.

- Der skal jo ske lidt af hvert i sådan en vinterferie, og drengene elsker robotter, siger Kirsten Sandfeld.

- Jeg kan godt lide robotter, fordi de er sådan sjove og lidt skøre, siger femårige Benjamin Sandfeld Melcher.

- De er sjove, fordi de snakker sådan lidt som jern, tilføjer hans storebror Magnus.

Begge er de ved at bygge en musikrobot, mens deres ældste bror er ved at udvikle et stykke ingeniørarbejde, der skal få hans robot til at rulle.

- De kan ikke spille musik - det leger vi bare, at de kan, siger den mindste bror.

Mening bag galskaben
Mens børnene bygger deres robotter går Karen Sieling rundt og giver små fifs til både børn og voksne.

- Det her handler netop om, at børnene skal lave robotterne sammen med deres voksne - vi faciliterer bare. På den måde kan de også gå hjem og dele oplevelsen bagefter, forklarer Karen Sieling.

- Det her handler om at få lov til at åbne op for børnenes kreativitet og skabe leg sammen. Men det kan også bruges i deres fremtid. Ved at vi giver dem nogle materialer og bede dem og at skabe noget, bliver de trænet i at finde på selv - og hovedparten af dem, skal leve af at finde på selv i et eller andet omfang, for langt de fleste af de jobs, de skal have som voksne, findes slet ikke i dag, siger Karen Sieling.

Hun løfter også sløret for, at et lignende robotlaboratorium kommer til Slagelse ved Forskningens Døgn den 20. april. Her er det så meningen - i samarbejde med flere andre - at robotterne skal kunne komme til at bevæge sig med ægte mekanik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk