20. oktober 2019
_X7D8004.CR2
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emilie Meng-dokumentar: Kun politidirektøren udtaler sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emilie Meng-dokumentar: Kun politidirektøren udtaler sig
Opdateret 07. oktober 2019 kl. 11:42
Slagelse - 07. oktober 2019 kl. 11:24
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke længere politiinspektør Kim Kliver eller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, der udtaler sig om Emilie Meng-sagen.

I stedet er det nu den øverste chef, fungerende politidirektør Lars Harvest. Det afslører Sjællandske mandag, da der spørges til status på sagen i forbindelse med DR1s nye dokumentarprogram, hvor der rejses kritik af politiets efterforskning.

Juleaftensdag er det tre år siden, at liget af den dræbte Emilie Meng blev fundet i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup, efter hun siden den 10. juli samme år som 17-årig forsvandt fra Korsør Station en tidlig søndag morgen.

arrow Læs også: Mystik om Emilie Meng-brev sendt fra Norge netop opklaret
Politiet ønskede at se dokumentar på forhånd

DR1 viser mandag aften den første af tre dokumentarprogrammer med titlen »En efterforskning går galt« men i programmet medvirker politiet kun skriftligt på et skilt, der vises som afslutning. Her forklares, at politiet ikke har ønsket at medvirke for at svare på kritik. Men ifølge fungerende politidirektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Harvest, ville politiet faktisk gerne have medvirket i udsendelsen.

- Vi ville blot gerne først have set, hvordan kritikken af politiets arbejde fremstod i udsendelsen, men det kunne vi ikke få lov til, siger Lars Harvest til Sjællandske. Han tilføjer, at politiet er i besiddelse af store mængder videomateriale i sagen.

- Jeg ønsker ikke at give gerningsmanden den mindste fordel ved at fortælle, hvor vi har videomateriale fra, siger Lars Harvest.

DR: Politiet er forelagt al kritik

Ansvarlig redaktør for udsendelsen hos DR, Erling Groth, oplyser, at til at starte med var der et godt samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der var interesseret i at stille op til interview på samme vilkår som alle andre, men så blandede rigspolitiet sig.

- Beskeden fra rigspolitiet var, at de først ville se den færdigredigerede udsendelse, og først derefter ville de beslutte, om politiet ville medvirke og udtale sig. En sådan praksis bruger DR ikke, siger redaktør Erling Groth til Sjællandske. Han tilføjer, at politiet er blevet forelagt al den kritik, der fremkommer i udsendelsen.

arrow Emilie Mengs mor finder spor til politiet
14. oktober 2019 kl. 06:02 Opdateret: kl. 18:59
arrow To betjente efterforskes for ulovlighed i Emilie Meng-sag
12. oktober 2019 kl. 06:17 Opdateret: kl. 17:27
arrow Uvist om der i dag er nogen sigtede i Emilie Meng-sagen
08. oktober 2019 kl. 05:23 Opdateret: kl. 05:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk