24. august 2019
Slagelse Kommune har fået afslag på dispensation fra kravet om nedbringelse af andelen af almene boliger i Ringparken. Såvel forvaltning som boligselskab gik ellers benhårdt efter en fritagelse og undlod da også at gøre opmærksom på en lidt for optimistisk mæglervurdering af salgspotentialet, da politikere skulle træffe beslutning.
Slagelse Kommune har fået afslag på dispensation fra kravet om nedbringelse af andelen af almene boliger i Ringparken. Såvel forvaltning som boligselskab gik ellers benhårdt efter en fritagelse og undlod da også at gøre opmærksom på en lidt for optimistisk mæglervurdering af salgspotentialet, da politikere skulle træffe beslutning.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Embedsmænd skjulte vigtig ghetto-detalje for politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Embedsmænd skjulte vigtig ghetto-detalje for politikere
Slagelse - 06. marts 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med ansøgningen om dispensation fra kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger i Ringparken i Slagelse fik politikere, der traf beslutningen, ikke indsigt i al relevant materiale.

arrow Læs også: Forargede politikere vil klage til tilsyn efter afsløring

Det kan Sjællandske onsdag afsløre via aktindsigt.

En lokal mægler blev ad to omgange - i henhold til lovens bestemmelser - bedt om en vurdering af priser og salgspotentiale. Det skete i midten af januar. Tilsyneladende var resultatet dog for optimistisk, idet mægleren fastslog, at boligerne med stor sandsynlighed kan sælges uden tab.

Den vurdering talte dog imod en dispensation, som både Slagelse Kommune og boligselskabet FOB arbejdede hen imod.

Det endte belejligt nok med, at politikere i januar slet ikke fik de omtalte vurderinger at se ved den politiske behandling ved byrådsmødet den 28. januar, men blot tog stilling til en ansøgning ud fra en vurdering fra sidste år, som viste, at boligerne næppe kan sælges uden tab.

Ifølge børne- og ungedirektør Vini Lindhardt, der har ansvaret for området, er der dog intet fordækt i sagen. Intet er blevet skjult for politikerne, siger hun og slår fast, at byrådspolitikere efter beslutningen fik vurderingerne skitseret i en rapport udarbejdet af COWI.

Blandt andet påpeger hun, at mæglervurderingerne ikke blev fremlagt før den politiske behandling, alene fordi administration og FOB ikke anså dem som fyldestgørende. Til stor undren hos politikere.

- Der har ikke været noget forsøg på at holde noget skjult, men vi kan selvfølgelig ikke fremlægge et notat, hvis indhold vi ikke kan stå inde for. Vi mente ikke, det kunne bruges, siger Vini Lindhardt, der slår fast, at mæglerens notat fremgår af den endelige ansøgning, der sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Processen vækker kritik.
- Det lader til, at man ad to omgange har fået vurderinger, som man ikke er tilfreds med, og dem ser vi intet til i vores politiske drøftelse. Det er ikke måden at gøre det på, lyder det fra blandt andre viceborgmester Villum Christensen (LA).

Byrådsmedlem Troels Brandt (R) mener, at man som et minimum kunne have vedlagt vurderingerne. Lige meget om der så var opfølgende spørgsmål eller ej.

- Da vi behandler det, ved vi jo ikke, at der har været en kontakt til EDC. Det knytter sig naturligvis til sagens oplysning. Jeg kan jo så også konstatere, at der er sket en efterrationalisering hos boligselskabet. Først henvender man sig til en mægler, men bliver så ikke tilfreds med svaret, lyder det fra Troels Brandt, der efterlyser objektivitet.

Ministeriet gav i øvrigt Slagelse Kommune afslag i forhold til Ringparken.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk