8. december 2019
En dreng i 7. klasse fra Antvorskov Skole blev fredag hentet af en ambulance efter en slåskamp med en klassekammerat. Drengen, der slog, er bortvist i fem dage - men risikerer permanent bortvisning.
En dreng i 7. klasse fra Antvorskov Skole blev fredag hentet af en ambulance efter en slåskamp med en klassekammerat. Drengen, der slog, er bortvist i fem dage - men risikerer permanent bortvisning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elev bortvist efter slåskamp: Sendte dreng på skadestuen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elev bortvist efter slåskamp: Sendte dreng på skadestuen
Slagelse - 14. november 2019 kl. 06:10
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For en dreng i 7. klasse sluttede et frikvarter på Antvorskov Skole i Slagelse fredag i sidste uge med en tur i ambulancen til Slagelse Sygehus.

I løbet af frikvarteret var han nemlig kommet op at slås med en af sine klassekammerater. Slåskampen udviklede sig ifølge skolelederen til, at drengen modtog flere slag på kroppen og pådrog sig skader i hovedet.

- Den ene af de her drenge er rigtig voldsom, og så skubber han den anden dreng ind i sådan et boldbur på en af skolens udendørs fodboldbaner. Herefter bløder drengen fra hovedet og kramper sammen, fordi han er blevet slået i maven, forklarer skoleleder på Antvorskov Skole, Søren Ranthe.

- En gårdvagt ser det og reagerer altså ved at ringe 1-1-2, hvorefter en ambulance ankommer og henter drengen, uddyber han til Sjællandske.

Ifølge skolelederen startede slagsmålet umiddelbart efter en diskussion om en kæreste til en af de to drenge. Men slagsmålet udviklede sig hurtigt til at blive så voldsomt, at drengen, der slog, i dag er blevet bortvist fra skolen i fem dage.

Efter de fem dage skal drengen og hans forældre til en »alvorlig samtale« med skolen, hvor også drengens klasselærer og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) vil blive indkaldt, oplyser skoleleder Søren Ranthe.

- Her skal vi have en snak om, hvad det vil sige at være elev på Antvorskov Skole. Og så skal vi vurdere, om vi tror på, at drengen kan indordne sig efter det. Hvis vi ikke tror det, så er sidste mulighed at overflytte eleven til en anden skole, forklarer han.

Ifølge Antvorskov Skole er drengen, der blev skubbet og slået, i god behold og tilbage i skole igen. Skolelederen understreger desuden over for Sjællandske, at tilsynet i skolegården vurderes at være tilstrækkeligt på trods af episoden.

- Vi har 25 gårdvagter ad gangen, som går i gule veste. Men vi har også samtidig 1100 børn. Og når sådan noget her sker, så ringer vi hellere én gang for meget end én gang for lidt, selvom det ser voldsomt ud, når der ankommer en ambulance, medgiver Søren Ranthe.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk