21. januar 2020
Mikael Frølich Andersen (th) er her fotograferet i februar 2015 sammen med entreprenør Kurt Rasmussen, som stod for gravearbejdet forud for opførslen af den 500 kvadratmeter store hal på Raskavej til hans elektrikervirksomhed.

Foto: Carsten Lysdal
Mikael Frølich Andersen (th) er her fotograferet i februar 2015 sammen med entreprenør Kurt Rasmussen, som stod for gravearbejdet forud for opførslen af den 500 kvadratmeter store hal på Raskavej til hans elektrikervirksomhed. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elektriker død 63 år gammel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elektriker død 63 år gammel
Slagelse - 15. januar 2020 kl. 09:29
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdsomhed, venlighed, elektrikerarbejde i høj kvalitet og pertentlighed er ord, der kan sættes på elektriker Mikael Frølich Andersen, der 63 år gammel i søndags sov stille ind på hospice i Dianalund. Her tabte han kampen mod kræften, som han fik konstateret for nogle år siden.

- Han betød rigtig meget for vores virksomhed, hvor vi brugte hans kunnen som skibselektriker på vores skibe, ligesom han udførte opgaver på vores fabrik på Reersø og i vores frysehus på Reskavej i Korsør, siger Niels Dalsgaard til Sjællandske. Han er administrerende direktør i Musholm A/S.

Netop på Reskavej har Mikael Frølich Andersen også efterladt sig et tydeligt spor i form af en 500 kvadratmeter stor hal, som han tilbage i 2015 fik bygget. Årsagen var, at hans 55 kvadratmeter store garage ved boligen på Helenevej var blevet for klejn som værksted og lager for hans elektrikervirksomhed, som han etablerede i 2010.

Dengang sagde han til Sjællandske om byggeriet, at det var en drøm, der gik i opfyldelse. Om det at være selvstændig elektriker sagde han:

»Jeg startede i november 2010, og jeg kan næsten ikke sove om natten, fordi jeg sådan glæder mig til at komme på arbejde om morgenen.«

Bevarede kontakt til læremester

Han var udlært som elektriker fra elektrikerværkstedet på det daværende Pakko Tryk på Halsskovvej. Han bevarede kontakten til sin læremester Bent Nielsen lige indtil, han døde i december 2015.

Det 11. bud

Som eksempel på Mikael Frølich Andersens store pertentlighed har mange givet hørt ham omtale det 11. bud, som ifølge ham lød, at man ikke måtte skære en ost skæv.

Mikael Frølich Andersen efterlader sig en 24-årig søn, en 26-årig datter, to brødre, sin mor og hendes mand.

Han begraves fra Sankt Povls Kirke tirsdag den 21. januar klokken 12.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk