26. september 2020
- Jeg havde som kommunaldirektør en stor fordel ved at bo i kommunen, siger Egon Bo, der har boet på Rønnebærvej 2 i næsten 30 år.
- Jeg havde som kommunaldirektør en stor fordel ved at bo i kommunen, siger Egon Bo, der har boet på Rønnebærvej 2 i næsten 30 år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eks-kommunaldirektør opfordrer til bedre samarbejde i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eks-kommunaldirektør opfordrer til bedre samarbejde i byrådet
Slagelse - 15. februar 2020 kl. 11:08
Af Arne Svendsen

- Man må finde ud af et bedre samarbejde i byrådet. Ikke mindst af hensyn til erhvervslivet. Jeg troede, at det ville blive bedre den dag Stén Knuth og John Dyrby Paulsen ikke længere var i spidsen for hver sin fløj, men jeg kan konstatere, at det ikke er blevet bedre, efter at Knud Vincents er kommet i spidsen hos Venstre.

Det siger Egon Bo, kommunaldirektør i Slagelse i 20 år fra 1990 til 2010, i en samtale med Sjællandske i anledning af sin 70 års fødselsdag på torsdag den 20. februar.

- Politikere skal selvfølgelig være uenige, men tidligere kunne man altså godt være det, uden at det skulle havne i det, man i dag kan læse i artikler og læserbreve, siger Egon Bo, der undervejs i samtalen bruger ordet »sandkasse« om det nuværende byråd.

Han mener, at samarbejdet er langt bedre i Regionsrådet, hvor han har haft sæde siden 1. januar 2014 som eneste repræsentant for Liberal Alliance.

Chef bør bo i kommunen
Egon Bo har dog ingen kommentarer til det, der foregår i den kommunale administration, hvor man jo nu er i gang med kommunaldirektør nummer tre siden Egon Bo efter eget ønske tog sin afsked som 60-årig.

Dog siger han, at han mener, at det er meget vigtigt, at en kommunaldirektør bor i kommunen - hvilket ingen af de tre nævnte gør eller har gjort.

- Det har jeg ihverfald altid opfattet som en stor fordel i mange sager, siger Egon Bo, der efter sin kommunaldirektørtid blandt andet har brugt tiden på at sidde i bestyrelsen for de lokale firmaer Team Data Solution og bilfirmaet Brian Madsen A/S.

Han har dog forladt disse bestyrelser, og han er også forlængst stoppet i det århusiansk baserede konsulentfirma, som han blev headhuntet til kort efter han forlod chefgangen i Slagelse.

Siden 2014 har han så begået sig i den politiske verden som medlem af Regionsrådet, hvor han ikke mindst her i sidste periode har fået mange spændende poster, idet han er en del af flertallet bag regionsrådsformand Heino Knudsen.

Således er Egon Bo formand for et udvalg, der skal tage sig af afbureaukratisering og modernisering.

Her kigger man blandt andet på, hvad man kan lære af andre regioners sygehusvæsen.

- Vi er eksempelvis i dialog med sygeplejersker om, hvordan man kan fritage dem for papirarbejde, og på den måde få dem frigjort til andre opgaver, siger Egon Bo.

Også den forkætrede sundhedsplatform har han naturligvis været inde over. Her har han, blandt andet via sin baggrund som bestyrelsesmedlem i Team Data Solution, undret sig over, at man ikke valgte det system, som i dag fungerer i Region Midtjylland.

- Vi burde også have startet med at indføre det et enkelt sted, hvor det kunne komme til at køre, inden det blev rullet ud til hele regionen. Men løbet er kørt, siger Egon Bo.

Han sidder også med i en videnskabsetisk komité i regionen, hvor man vurderer forskningsprojekter indenfor diabetes og kræft.

Og endelig er han sammen med blandt andre Freddy Blak med i et internationalt samarbejde med hovedvægt på Sverige og de baltiske lande.

Egon Bo har endnu ikke afklaret, om han vil stille op til endnu en periode i Regionsrådet.

- Jeg træffer beslutningen her til sommer. Men først skal vi have generalforsamling i lokalafdelingen af LA og senere partiet på landsplan. Hvad der sker her vil afgøre, hvad jeg gør, siger Egon Bo.

Der ikke lægger skjul på, at han bestemt ikke er tilfreds med uroen i partiet, der har fået landsformand Leif Mikkelsen til at gå af i utide.

En uro der sammen med partiets tilbagegang kan medføre, at det vil blive svært for Egon Bo at blive genvalgt.

Den tidligere kommunaldirektør holder sig i form ved tre gange ugentligt klokken 06.15 at troppe op i et fitnesscenter.

Han er gift med Jeanette og de har sammen en datter og to børnebørn, en dreng og en pige, på ni og 13 år.

Fødselsdagen fejres i i familiens skød på et andet tidspunkt end selve dagen, men torsdag er fødselaren hjemme på Rønnebærvej 2.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk