18. september 2021
Slagelse Kommune afviser på ny mulighed for hjemløse på hotel. Ejere er vendt på en tallerken. Foto: Carsten Lysdal
Slagelse Kommune afviser på ny mulighed for hjemløse på hotel. Ejere er vendt på en tallerken. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejere vendt på en tallerken: Hotel tilbyder hjemløse hjælp - men kommune afviser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ejere vendt på en tallerken: Hotel tilbyder hjemløse hjælp - men kommune afviser

Københavnsk selskab, som ejer Hotel Lux i Slagelse, er pludselig vendt på en tallerken og ønsker nu mulighed for at huse hjemløse igen. Forrige år raslede selvsamme bortforpagter ellers med sablen grundet uenigheder med forpagterfamilien på stedet, som fik påbud om at sende beboerne på gaden. Kommune afviser.

Opdateret 19. april 2021 kl. 09:41
Slagelse - 19. april 2021 kl. 06:05
Af Carsten Lysdal

Skiftende forpagtere af Hotel Lux i Slagelse har siden 1976 ladet hjemløse bo på adressen. Sågar har Slagelse Kommune selv anvist borgere til hotellet på Sdr. Stationsvej i årevis, lige indtil man i 2019 fik øjnene op for, at den brug af stedet tilsyneladende slet ikke var lovlig.

arrow Læs også: Minister på banen: Grundlag for at smide hjemløse ud af hotel skal »kigges efter i sømmene«

Det kunne Sjællandske berette for halvandet år siden, hvor kommunen med et påbud, en »skønsmæssig vurdering« truffet af embedsværket samt en henvisning til planloven sendte 17 beboere ud i kulden, fordi de ikke længere måtte bo på hotellet i længere tid end seks uger.

Og da slet ikke med folkeregisteradresse, da hotellet så skifter anvendelse til en beboelsesejendom.

Kimen til balladen blev lagt af bortforpagterne, altså de reelle ejere - LSL Hotel Ejendom ApS - hvis advokat i august 2019 gjorde vrøvl over, at familien Luxchumykanthan, der fortsat forpagter stedet i dag, anvendte ejendommen på en måde, som kommune og andre ellers har set igennem fingre med i en menneskealder.

Det var eksempelvis ejeren selv, der gjorde kommunen opmærksom på den mulige ulovlighed.

Ejers advokat bag nyt initiativ

Nu lader det imidlertid til, at samarbejdet mellem ejerselskabet og forpagterfamilien kører som smurt igen.

Endda i en grad, så de i fællesskab har tilbudt Slagelse Kommune en aftale, der skal bane vejen for, at hjemløse nu alligevel kan bo på hotellet. Hvilket ejerne som beskrevet ellers tidligere har kritiseret forpagterne for at tillade og til trods for den verserende voldgiftssag, der udspiller sig mellem parterne på baggrund af tvist, der til at begynde med omhandlede renovering af hotellet.

Det fremgår af korrespondance mellem parternes advokater og Slagelse Kommune, som Sjællandske er i besiddelse af.

- Vi har prøvet at fortælle kommunen, at vi er villige til at hjælpe hjemløse, hvis bare vi ikke kommer i den situation, at hotellet bliver til en beboelsesejendom, siger advokat for forpagterne på stedet Kim Hansen.

Kommune står alene med tolkning
Der er ad flere omgange blevet sået tvivl om det juridiske grundlag for den afgørelse, der i 2019 affødte et påbud om, at alle beboere på hotellet skulle ud.

Samtidig tydeliggør en rundspørge til øvrige kommuner, foretaget på vegne af forpagterne, at ingen i udgangspunktet tolker lovgivningen på den måde, Slagelse Kommune gør.

- Vi kan oplyse, at vi ikke mener, at en borger, som lejer sig ind på et hotel, maksimalt må opholde sig på hotellet i 6 uger, lyder det fra en jurist i Odense Kommune ifølge akterne.

Flere øvrige kommuner melder tilbage med lignende svar.

- Hotellet skifter ikke anvendelse, fordi der overnattes længere end 6 uger, skriver for eksempel en medarbejder i Plan og Byg - Team Byggesag i Assens Kommune.

En chefkonsulent i Haderslev Kommune skriver endvidere, at det ikke er ham eller kommunen bekendt, at der er begrænsninger for, hvor længe man må opholde sig på et hotel.

- Det ses af og til, at et forsikringsselskab eksempelvis betaler for at sætte ejerne af et nedbrændt hus ind på et hotel, indtil huset er genopført, skriver den pågældende.

Der er ikke tale om en forpligtende aftale, men et tilbud, som kommunen kan tage imod, så hjemløse kan få tag over hovedet i også længere tid end de seks uger, som kommunen ifølge Kim Hansen »fejlagtigt« ser som grænsen for et midlertidigt ophold.

- For det første finder den frit opfundne frist om maksimalt seks ugers ophold ikke hjemmel noget sted i lovgivningen. For det andet kan det godt lade sig gøre, hvis den normale hoteldrift opretholdes i en del af ejendommen, siger han.

Det bemærkelsesværdige er her også, at det er bortpagteren og altså ejerens egen advokat, der nu tager initiativ til en drøftelse af mulighederne for at huse hjemløse igen. Rettere Peter Lundmark Jensen, som selv »så meget alvorligt« på, at ejendommen blev anvendt som beskrevet, da han sendte skrivelse til kommunen den 28. august 2019.

- Det er bortforpagters advokat, der har taget initiativ til et nyt møde. Ikke min klient eller mig, oplyser Kim Hansen.

Tak for tilbuddet - men nej!

Men Slagelse Kommune vil ikke vende på en tallerken, tage imod tilbuddet og gå imod egen vurdering om, at det er ulovligt.

Det slår afdelingsleder i byggeriafdelingen Jens Bendix fast og takker dermed nej til tilbuddet.

- Det er ikke godkendt til bolig, og der er i planloven indbygget en form for midlertidighed, der siger seks uger, siger han og henviser til, at man altid har mulighed for at påklage og få en afgørelse truffet af kommunen vurderet.

I mailen sendt af Slagelse Kommune til parternes advokater for nylig lyder det således:

»Hotel Lux kan naturligvis fortsætte som hotel med tilbud om midlertidige ophold. Hvis hotellet helt eller delvist ønskes anvendt til mere varige ophold som egentlig beboelse, er kommunen indstillet på at anbefale dette på grundlag af en konkret byggeansøgning i henhold til byggeloven. Der gøres venligst opmærksom på, at hvis kommunen eventuelt senere bliver opmærksom på, at hotellet bruges i strid med den godkendte anvendelse, skal kommunen søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning jævnfør Byggelovens § 16C stk. 3.«

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk