23. juli 2021
Renny D. Rosenlund og hans kone Karin Schmid-Rosenlund, her fotograferet i 2012, har lagt masser af kræfter i at gøre Agersø Kro til en god forretning. Nu siger de dog stop, og det er ikke helt let at få en ny ejer til at tage over. Foto: Tommy Olivenlund
Renny D. Rosenlund og hans kone Karin Schmid-Rosenlund, her fotograferet i 2012, har lagt masser af kræfter i at gøre Agersø Kro til en god forretning. Nu siger de dog stop, og det er ikke helt let at få en ny ejer til at tage over. Foto: Tommy Olivenlund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejer: Mange vil købe Agersø Kro - men bankers nej står i vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ejer: Mange vil købe Agersø Kro - men bankers nej står i vejen

Den historiske Agersø Kro er under restaurering og til salg. Ejer håber på, at forslag fra regeringen om hjælp til køb af ejendomme i yderdistrikter vil kunne føre til, at kroen igen kan komme i fuld drift med ny ejer.

Slagelse - 21. juli 2021 kl. 11:11
Af Arne Svendsen

Sommeren plejer at være en meget travl tid på Agersø Kro med masser af gæster til spisning og overnatning i de 20 værelser.

Sådan er det dog ikke i år. Kroen åbnede ikke skærtorsdag som tidligere år og en renovering er i gang. Håbet er, at det kan gøre stedet endnu mere attraktivt i forbindelse med et salg.

Efter 19 års drift har Renny Rosenlund, der ejer kroen sammen med sin kone Karin Schmid-Rosenlund, nemlig sagt stop.

- Jeg er efterhånden blevet 75 år, og jeg orker ikke mere at stå op klokken seks hver morgen og bage brød til gæsterne - og spille guitar for dem om aftenen også, lyder det fra Renny Rosenlund.

Kroen er sat til salg via Nordicals. Det skete allerede inden coronakrisen indtraf sidste år. Her blev kroen også ramt, idet man kun havde en kort sæson fra sankthans til september, hvor der kom påbud fra regeringen om nedlukning.

Mange vil købe, men.

.
Det har ifølge Renny Rosenlund ikke skortet på interesserede købere til den historiske kro, der i 19 år har været drevet med succes af værtsparret.

- Men når det kommer til finansieringen, så opstår problemet, for bankerne siger nej, siger Renny Rosenlund.

Han har med interesse læst om regeringens forslag om at gøre noget ved problemet med finansiering af køb af fast ejendom i landdistrikterne ved at lade staten garantere for en del af lånet.

- Jeg håber virkelig, at det kan komme igennem og være med til at hjælpe os. For det er jo meget ulykkeligt for hele øen, at man ikke har et samlingssted og et overnatningssted som kroen, siger Renny Rosenlund.

Han og Karin overtog i sin tid kroen på en tvangsauktion, fordi de mente, at øen behøvede en kro, og den har siden været rammen om stor aktivitet.

- Der er virkelig gode muligheder for at køre en god forretning, siger Renny Rosenlund, der er uddannet arkitekt og har arbejdet det meste af sit liv i restaurationsbranchen for store internationale firmaer og bygget femstjernede hoteller over hele verden.

Han og Karin har i øvrigt også udvidet deres aktiviteter, idet de både har gang i en bistro og et røgeri på havnen samt udlejning af cykler.

Koster tre millioner kroner

Kroen holder til i bygninger, der faktisk er de ældste på øen, men som altså i øjeblikket er ved at blive moderniserede med energivinduer og varmepumper.

I krohaven finder man den sidste del af den gamle lindeallé, som startede i havnen, anlagt cirka 1740 af etatsråd Johan Frederik Friis og i dag totalt fredet.

Der er restaurant med 40 pladser, krostue med 16 pladser, vinbutik til private selskaber op til 20 personer samt Agersøgårdsalen fra 1933

med plads til selskaber op til 150.

Kroen råder over 20 værelser og en stor grund.

Hele herligheden kan erhverves for tre millioner kroner.

Kroen har i en årrække været drevet som sæson forretning. Med start skærtorsdag og slut den sidste lørdag i efterårsferien (uge 42) med det traditionelle ålegilde.

Kroen har dog været åben, også i vinterhalvåret, for selskaber, arrangementer og kurser.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk