28. juli 2021
Klubhuset i Eggeslevmagle har for nylig gennemgået en større renovering, men enkelte elementer mangler endnu. Måske er der i den anledning penge på vej fra Borgerne Bestemmer. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Klubhuset i Eggeslevmagle har for nylig gennemgået en større renovering, men enkelte elementer mangler endnu. Måske er der i den anledning penge på vej fra Borgerne Bestemmer. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsby har lagt en plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Landsby har lagt en plan

Eggeslevmagle Landsbyråd har netop barslet med en omfattende udviklingsplan for både by og sogn, der rækker frem mod 2032, hvor Eggeslevmagle fortsat skal være et godt og trygt sted at leve - præcis som nu.

Opdateret 15. juni 2021 kl. 09:07
Slagelse - 15. juni 2021 kl. 07:30
Af Solveig Hansen

Eggeslevmagle har gennem årene dannet rammen for mange mennesker liv. Det skal landsbyen blive ved med ifølge både medlemmerne af Eggeslevmagle Landsbyråd og de øvrige cirka 180 borgere, der bor i byen. Men landsbyer i Danmark anno 2021 er udfordret på mange plan.

Det gælder også Eggeslevmagle, men bare at lade stå til er ikke en gangbar løsning for fremtiden. Derfor har selvsamme landsbyråd i længere tid, også før corona, arbejdet på en Lokal UdviklingsPlan for Eggeslevmagle by og Sogn (LUP). En plan der skal sikre, at udvikling er den til enhver tid gældende dagsorden i landsbyen fremfor afvikling.

Fast bopæl

Formanden for landsbyrådet er Steen Olsen (S), som mange vil kende fra enten foreningslivet eller den politiske arena i Slagelse Kommune. Men også landsbyliv fylder hos Steen Olsen og i særdeleshed landsbylivet i Eggeslevmagle, hvor han har boet i hele sit liv.

- Jeg er bare aldrig flyttet hjemmefra, siger Steen Olsen, der i dag er den borger i byen, der har boet der længst, hvilket er på den anden side af seks årtier.

Udviklingsplanen, der er delt op i syv særskilte temaer, og som tager afsæt i FN´s 17 verdensmål, blev forleden præsenteret for medlemmerne af miljø-, plan- og distriktsudvalget i Slagelse Kommune.

Stort potentiale

- Vi har masser af potentiale til at være en levedygtig landsby og sogn, også om ti eller femten år, hvis bare vi står sammen og hjælper hinanden, siger Steen Olsen.

Byens slogan har da også i længere tid være: Eggeslevmagle - Verdens navle, så troen på eget værd eksisterer i bedste velgående i byen.

- Vi har med udviklingsplanen forsøgt at lave et oplæg, som beskriver de mange muligheder, der er i byen for at fastholde og styrke landsbyen, siger Steen Olsen, der er klar over, at planen kun er et foreløbigt udgangspunkt.

Planen indeholder en vision om, at Eggeslevmagle by og Sogn fortsat skal være et godt og trygt sted at bo i 2032 og derefter.

Plads til alle

Visionen handler i overskrifter blandt andet om ansvarlighed, gensidig respekt, sammenhængskraft, bæredygtighed, biodiversitet, miljø og kulturarv samt et godt liv for både unge, børnefamilier og ældre.

Men udviklingsplanen er langt mere end overskifter, for også mange konkrete tiltag bliver nævnt, som for eksempel at gøre byens klubhus til byens aktive sted, hvorimod byens ene gadekær skal være stedet for ro og rekreation. Tanker der indbefatter konkrete idéer som borde og bænke, bålhytte, forhindringsbane, informationstavler, udbygning af stier i og omkring byen og meget mere.

Byens ældre bliver nævnt i planen i forhold til blandt andet kollektiv trafik, oprettelse af en telefonkæde, it-hjælp og fællesspisning. Også naturen får et par ord med på vejen, og her fremgår det af udviklingsplanen, at Eggeslevmagle gerne vil prioritere både naturen og miljøet via for eksempel stisystemer, etablering af en ny eng og en vinmark, insekthoteller og en forskønnelse af mark og grøfter over en bred kam med blomster.

Lokal UdviklingsPlan 2032 for Eggeslevmagle by og Sogn er netop blevet godkendt på landsbyrådets generalforsamling, hvorfor den også er blevet trykt i et antal eksemplarer, som nu vil blive sendt ud til relevante parter, ligesom den vil danne baggrund for fremtidige fondsansøgninger i forbindelse med at få realiseret de mange gode tanker og idéer, der indgår i planen.

Borgerne bestemmer

Og apropos finansiering, så skal borgerne i Eggeslevmagle sankthansaften tage stilling til, hvad 50.000 kroner fra projektet Borgerne Bestemmer skal anvendes til.

Der er to forslag i spil - nemlig yderligere renovering af landsbyens klubhus og en udvikling af området ved gadekæret ved Præstestræde/Orebyvej til et roligt naturskønt område med skov, biodiversitet samt en hytte med tilhørende grillfaciliteter.

- Selv om vi allerede har gennemført mange projekter i Eggeslevmagle, så er det vigtigt, at vi også i de kommende år har en vision og nogle pejlemærker at arbejde hen imod , siger Steen Olsen, der med den 30 siders lange udviklingsplan nu sammen med både landsbyråd og borgere i øvrigt har masser at tage fat på.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk