20. juni 2019
Den 21-årige tidligere realitydeltager blev lagt i håndjern af amerikanske betjente. Modelfoto
Den 21-årige tidligere realitydeltager blev lagt i håndjern af amerikanske betjente. Modelfoto
Foto: Iris
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterlyst reality-deltager fundet i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterlyst reality-deltager fundet i USA
Slagelse - 31. marts 2017 kl. 09:42
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 21-årige kvinde fra Slagelse, der igennem de sidste par uger har været omtalt som den »svindelmistænkte reality-deltager«, er tilsyneladende blevet fundet i USA. Ifølge Realityportalen.dk er hun ikke blot blevet fundet - hun er tilmed blevet lagt i håndjern af de amerikanske myndigheder, som efterfølgende skulle have fjernet hendes tre-årige søn og sat ham i familiepleje.

arrow Læs også: Efterlyst reality-deltager tiltalt for massiv svindel

- Der kom en socialrådgiver og to politibetjente. De sagde, at de skulle hente XX (barnet, red.), og så satte de XX (den 21-årige, red.) i håndjern og tog hende med på stationen, fordi de mente, at der var en arrestordre på hende, da hun ikke mødte i retten. Der var dog ingen arrestordre, så hun blev løsladt igen, fortæller den 21-åriges mor til Realityportalen, som ingen problemer har med at vise et billede af den 21-årige kvinde, ligesom alle navnene på familien også bliver offentliggjort.

Hvor og hvornår alt dette skulle være sket, melder historien ikke noget om - men noget tyder på, at det er et stykke tid siden.

Ifølge Realityportalen.dk har den tre-årige danske dreng nemlig været i pleje hos et ældre ægtepar i USA, og drengens mor har angiveligt kun set ham én gang, siden han blev fjernet.

Selv har den 21-årige ikke nogen direkte kommentarer om alt dette til medierne - hverken de danske eller amerikanske - men hun har for nylig sagt via de sociale medier, at »hun ingen planer har om at komme hjem til Danmark«. I det hele taget lader den 21-årige til at tage al virakken ganske let, idet hun onsdag via Instagram frisk proklamerede: »It's a beautiful evening«.

Hjemme i Danmark venter et længere anklageskrift med hele 67 forhold, som den 21-årige er sigtet for. Forhold, hvor hun beskyldes for at have solgt en masse varer, som hun ikke ejede, på Den Blå Avis. Hun skulle også have misbrugt en andens NEM-Id til at optage forskellige lån. Endelig har hun en verserende sag om forældremyndigheden til det barn, der nu er sat i familiepleje i USA.

Retten i Næstved har for cirka tre uger siden bedt Rigsadvokaten om hjælp i sagen, men herfra var det torsdag eftermiddag ikke muligt for Sjællandske hverken at få be- eller afkræftet de mange forlydender om arrest, håndjern og tvangsfjernelse af barnet.

Heller ikke anklager Mia Østergård fra Retten i Næstved kunne torsdag eftermiddag bringe mere klarhed over, hvad der måtte være sket - eller ikke sket - i USA:

- Jeg vil formentlig skulle køre sagen igen, når og hvis den tiltalte kommer tilbage til Danmark, men jeg har ikke hørt noget konkret om hverken arrest eller fjernelse af barnet i USA, siger hun til Sjællandske.

arrow Lokal reality-deltager efterlyses i USA
14. marts 2017 kl. 06:30 Opdateret: kl. 18:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk