15. oktober 2019
Hos Kattens Værn holder man flere gange om året åbent hus, hvor aktiviteterne handler mere om hygge end om katte.  Men arrangementerne er i høj grad en anledning til at gøre folk opmærksomme på de mange herreløse katte, der mangler et hjem - og de håber, man køber én med hjem, fortæller internatsleder Bettina Petersen (tv.)
Hos Kattens Værn holder man flere gange om året åbent hus, hvor aktiviteterne handler mere om hygge end om katte. Men arrangementerne er i høj grad en anledning til at gøre folk opmærksomme på de mange herreløse katte, der mangler et hjem - og de håber, man køber én med hjem, fortæller internatsleder Bettina Petersen (tv.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyreorganisation: Flere katte mangler et hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyreorganisation: Flere katte mangler et hjem
Slagelse - 16. februar 2019 kl. 15:56
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Se!
Jeppe på syv år strækker sig så lang, som han er, og peger op på en kat, der sidder i et af de øverste bure.

- Denne her er sød, konkluderer han, mens han stadig står på sine tåspidser.

Kort efter falder han ned på flad fod. En anden kat har fanget hans interesse.

Sammen med sin mor var Jeppe onsdag på besøg hos Kattens Værn i Slagelse.

Her var nemlig åbent hus, hvor man udover at se på katte kunne få lagt en ansigtsmaling, tegne og spise kage.

Lignende arrangementer bliver holdt flere gange årligt. Men selvom det er hyggeligt, er det ikke kun for hyggens skyld.

Det fortæller Bettina Petersen, der er internatsleder for Kattens Værn i Slagelse.

Åbent hus er nemlig også en anledning til at gøre folk opmærksomme på de mange herreløse katte, der mangler et hjem.

- Og her har vi et særligt fokus på børn, da de kan være de »kommende adoptivforældre« til nogle af kattene, forklarer Bettina Petersen.

Én som lige præcis Jeppe på syv år må derfor gerne forelske sig i en kat. Og gerne så meget, at han og hans mor tager den med hjem.

For på Slagelse Dyrehospital, hvor Kattens Værn har sin afdeling, har dyrlæger og plejepersonale længe oplevet, hvordan der kommer stadig flere henvendelser om katte, der ikke har nogen ejer, eller af forskellige årsager er uønskede i deres hjem.

- Det kan være skilsmissekatte, hvor ingen af de to parter har mulighed for at tage katten. Men mange af kattene er enten hittekatte eller tilløbskatte, som folk har oplevet som vilde katte, der i virkeligheden bare har været rigtig bange, fortæller internatsleder Bettina Petersen.

Derfor undersøgte Slagelse Dyrehospital i sin tid muligheden for at oprette et internat i samarbejde med Kattens Værn. Det er det, som ligger der i dag - snart 14 år efter.

- I øjeblikket har vi 30 voksne katte og ingen killinger. Det veksler lidt, hvor mange vi har ad gangen, men der er plads til 40, siger Bettina Petersen.

Èn af dem er en rød hankat, som af børnene bliver kaldt Garfield. Ligesom de andre katte har han gennemgået en sundhedsundersøgelse, et blevet testet for smitsomme virussygdomme, vaccineret, øremærket og neutraliseret.

Derfor kan man ifølge Bettina Petersen roligt vælge en internatkat, hvis man overvejer at få en firbenet ven.

- Det er alle sammen sunde og raske katte, konstaterer hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk