23. juli 2018
John Dyrby Paulsen i en syngende alvorsstund ved frokosten, hvor han i sin tale fik latteren frem med en anekdote om Villum Christensen. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

John Dyrby Paulsen i en syngende alvorsstund ved frokosten, hvor han i sin tale fik latteren frem med en anekdote om Villum Christensen. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrby fik latteren frem med anekdote om Villum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrby fik latteren frem med anekdote om Villum
Slagelse - 20. juni 2018 kl. 06:51
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang deltog John Dyrby Paulsen (S) som borgmester i den meget traditionsrige frokost i Sommerlyst, hvor Korsør Fugleskydnings & Forskønnnelsesselskab stiftet i 1839 i går tirsdag holdt fugleskydning.

Her berettede han i en meget veloplagt tale om rigets stilling i kommunen men også om egne oplevelser og det faktum, at der i teorien er udsigt til, at han skal dele borgmesterposten med Villum Christensen (LA)

- Jeg kan sige helt sikkert, at Villum kommer altså ikke og holder den sidste halvdel af min tale, lød de Dyrbyske ord og latteren brød frem, for kort tid efter at blive endnu større, da Dyrby fortsatte - »han havde ikke tid!«

John Dyrby Paulsen fortalte også, hvordan han efter 10 års medlemsskab af Folketinget stort set var ukendt for de fleste.

- Men det ændrede blot 10 timers konstitueringsforhandlinger på, så jeg i dag er kendt, næsten uanset, hvor jeg kommer frem, sagde John Dyrby Paulsen.

Lidt mere alvorligt slog han fast, at kommunen er udfordret økonomisk, hvorfor der er lagt op til svære budgetforhandlinger.

- Men selvfølgelig kan vi finde de besparelser, der skal til ud af en omsætning på fem milliarder kroner. Det er vores job som politikere, sagde John Dyrby Paulsen. Han foretrak også brede flertal om svære beslutninger men ikke for enhver pris.

- Vi skal handle, og det kan altså godt have den pris, at der ikke står et bredt flertal bag, fastslog borgmesteren, der modtog stort bifald for sin meddelelse om, at han gav første omgang og at der skulle udbringes et trefoldigt leve for hans fødeby Korsør.

Sjællandske følger op på fugleskydningen i torsdagens avis, hvor et forsøg på censur af nøgenhed på fuglekonge Henrik Bachs platte afsløres!

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk