19. november 2019
- Der er endnu ikke et gennembrud i sagen fra Blæsinge, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
gallery icon

Se billedserie

- Der er endnu ikke et gennembrud i sagen fra Blæsinge, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabssag: Vildtkameraer kunne ikke hjælpe politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabssag: Vildtkameraer kunne ikke hjælpe politiet
Slagelse - 11. maj 2019 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet mangler stadig et gennembrud i sagen om den 68-årige Kiehn Georg Andersen fra Ruds Vedby, der den 25. april blev fundet dræbt i en sø i Blæsinge Grusgrav.

arrow Læs også: Drabssag: Politiet holder kortene tæt til kroppen

Ifølge en nabo til grusgraven var der opsat fire såkaldte vildtkameraer i området, som politiet hurtigt beslaglagde efter fundet af den 68-årige. Disse kameraer kunne - i teorien - have registreret noget, som kunne hjælpe politiet. Men det er ikke tilfældet, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

- Det har ikke givet noget, siger han til Sjællandske.

I det hele taget kniber det med fremskridt i den specielle sag, der begyndte med, at den 68-åriges hus i Ruds Vedby brændte søndag morgen den 21. april. Politi og brandfolk kunne ikke finde husets ejer - og efter branden var han forsvundet i fire dage, indtil han blev fundet dræbt i en sø i den forladte grusgrav.

- Vi arbejder stadig intenst på at klarlægge hele forløbet, siger politimanden, der er meget sparsom med oplysninger.

Han vil for eksempel endnu ikke oplyse, hvordan den 68-årige mistede livet. Han vil heller ikke kommentere på teorier om, hvorvidt den 68-årige var udsat for et hjemmerøveri på grund af en større møntsamling eller lignende.

- Jeg ved, at rigtig mange mennesker er meget interesseret i denne sag, og vi skal nok melde ud, når vi har noget konkret, siger Søren Ravn-Nielsen.

Politiet vil fortsat gerne høre fra eventuelle vidner, som har befundet sig i de to berørte områder - ved den 68-åriges hus i Ruds Vedby på Kalundborgvej 34 i weekenden den 20/21. april og efterfølgende i området omkring Blæsinge Grusgrav, som ligger cirka 14 kilometer fra den dræbtes bopæl.

- Vi har fået flere henvendelser, men vil meget gerne have flere, siger politimanden, som henviser til telefon 114.

arrow Kiehn Andersens søn: Nu kan vi få sat et personligt punktum
14. maj 2019 kl. 09:14 Opdateret: kl. 09:14
arrow Blæsinge-sagen: Møntklub prøver at komme videre
30. april 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:17
arrow Politiet: Ved du noget om Kiehn så fortæl os det
29. april 2019 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk