{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Dommen er helt i orden, siger eksperter. Men politikere er forarget over dommens ordlyd. Sjællandske beskrev sagen tilbage i oktober.
Dommen er helt i orden, siger eksperter. Men politikere er forarget over dommens ordlyd. Sjællandske beskrev sagen tilbage i oktober.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dom til Slagelse-forældre vækker opsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dom til Slagelse-forældre vækker opsigt
Opdateret 07. april 2018 kl. 08:51
Slagelse - 07. april 2018 kl. 08:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg kan ikke acceptere, at man i Danmark giver mildere straf til forældre, der har mishandlet deres børn, med henvisning til forældrenes kulturelle baggrund.

arrow Læs også: Forældre mishandlede børn: Slipper for fængsel grundet kultur

Sådan skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (C) blandt andet på sin Facebook-side, efter at Radio24syv forleden vendte to betingede fængselsstraffe i studiet. Og det har vakt opsigt.

Dommene er nemlig givet til et vietnamesisk forældrepar med bopæl i Slagelse-området, og omdrejningspunktet er faktummet, at straffene på to og tre måneders fængsel blev gjort betingede.

Det selv om forældrene, en 55-årig far og en 16 år yngre kvinde, blev dømt for i en periode fra 2010 til januar 2017 systematisk at have pryglet to mindreårige børn, som er født henholdsvis i 2006 og 2011. Drengene så tilmed på, når de hver især fik tæsk med spisepinde og grydeskeer på ben, skuldre samt hænder.

Sjællandske skrev allerede i efteråret om dommene, som faldt ved Retten i Næstved den 10. oktober. Men nu er afgørelsen faldet flere politikere for brystet.

Volden var nemlig kulturelt betinget, hvorfor forældrene slap for at ryge i fængsel. Tilmed har der været sat familievejledning på, som angiveligt har hjulpet.

- Retten har lagt vægt på, at der er tale om simpel vold og enkelte tilfælde af trusler, sammenholdt med, at forholdene ligger tilbage i tid, at forholdene må anses for at være kulturelt betinget, og at de er ophørt, efter at de tiltalte af kommunen har fået anvisninger på, hvordan børneopdragelse håndteres i Danmark, lyder det i domsudskriftet.

Ifølge TV2 er folketingspolitiker Trine Bramsen (S), retsordfører, forarget.

- Jeg er meget overrasket over, at der i dansk retspraksis kan indgå den her »kulturelle baggrund« i forhold til at slå sine børn. At det kan være formildende, at man slår sine børn, fordi man kommer fra en anden kultur. Sådan bør det ikke være, siger hun til TV2.

Der er dog en god grund til strafudmålingen, mener juraprofessor Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet.

- I det øjeblik, man skal udmåle straffen, er der en bred vifte af hensyn, som domstolene faktisk skal tage. Det vil sige, at der bliver nogle individuelle ting, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk